Hjemmesidebanner

Torsdag, 22 april 2021 11:21

Schweizisk sølv til Årets Danske Volleyballspiller

Written by
Foto: Marc Raeber Foto: Marc Raeber

I sidste uge spillede danske Trine Kjelstrup med sit hold, Volley Düddingen Power Cats, den fjerde og sidste finale i kampen om det schweiziske mesterskab.

Modstanderen i finaleserien var Holte IFs tidligere banemænd i CEV Challenge Cuppen, NUC Volleyball. Med én sejr og to nederlag i de foregående kampe, var det en kamp hvor Kjelstrup og co. var pisket til sejr, hvis drømmen om en samlet sejr skulle holdes i live.

Selvom Düddingen med en velspillende Kjelstrup bød forhåndsfavoritterne godt op til dans, så måtte de se sig slået i en jævnbyrdig affære der endte med en sejr til NUC Volleyball på 3-2.

”Vi har vundet sølv og ikke tabt guld, det er min holdning. Det har været en rigtig hård sæson på mange punkter. Vi kom godt fra start i sommers, hvor vi spillede rigtig godt. Men efterfølgende gik luften lidt af ballonen. Jeg har bla. været ude med en skade i seks uger, før jeg igen kunne komme ind og bidrage med mit spil i de afgørende kampe.” fortæller Kjelstrup.

Covid-19 banede vejen til finalen

Hele verden har været hårdt ramt af Covid-19 og dette har også været tilfældet hos en række spillere i den schweiziske Liga, hvor flere tilfælde af Covid-19 hos spillere har ændret formatet i semifinaleserien.  

”Vi tabte første semifinale på udebane med 3-0. Anden kamp vandt vi med 3-0. Efter den anden kamp fik vi besked om, at vores modstandere var ramt af Covid-19. Så iflg. reglerne så sluttede semifinaleserien efter de to kampe, selvom det skulle afgøres bedst af fem kampe. Vi kom i finalen, da vi havde lavet to point flere end vores modstandere over de to kampe.” fortæller Årets Danske Volleyballspiller.

Inden Trine Kjelstrup og Düddingen kunne træde ind på banen til første finale, så måtte klubben og Kjelstrup selv igennem et sandt Covid-19 helvede.

”Vi blev ramt af en masse Covid-19 tilfælde på holdet inklusiv mig selv. Så vi måtte i ti dages karantæne, og havde derfor rigtig dårlige forberedelser til den første finale. Men vi gik ind og overraskede, og vandt kampen 3-1. De efterfølgende kampe var NUC Volleyball for store en mundfuld for os. Men jeg er meget stolt over at havde været en del af klubbens første finale.” slutter Kjelstrup.  

Efter sæsonens sidste kamp for sin schweiziske klub, Volley Düddingen Power Cats, er Trine Kjelstrup tilbage i Danmark efter endt kontrakt. Hun vil til sommer igen spille med på den danske Pepsi Max Beachvolley Tour. Hvor volleyballkarrieren skal fortsætte, er fortsat uvist.  

Read 815 times

Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2710
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.