Hjemmesidebanner

Tirsdag, 16 februar 2021 11:18

Ny hjemmeside skal dygtiggøre dommere på alle niveauer

Written by

Uanset om du dømmer Kidsvolley eller Volleyliga, kan du nu dykke ned i regler på dit eget niveau og blive en endnu bedre dommer på volleyballdommer.dk.

Volleyball Danmarks nye dommeruddannelsesplatform er skabt for at give dommere på alle niveauer en mulighed for at forbedre sig og studere reglerne på deres eget niveau. Materialet spænder fra kids- og ungdomsdommer til basis- og DT-dommermateriale.

På volleyballdommer.dk finder du blandt andet træningsmateriale i form af cases med videoer, hvor du først kan læse problemstillingen, derefter se den på video, og til sidst få den korrekte forklaring på casen.

”Målet er at tilbyde alle dommere trænings- og kursusmateriale på deres niveau og dermed både forbedre den dygtige dommer samt give en introduktion til dommerfaget til den nye og uprøvede dommer,” siger Sara Lilja Jensen, der er uddannelsesansvarlig i Volleyball Danmark.

Ud over træningsmaterialet er der online dommerkurser for kids-, teen- og ungdomsspillere samt e-Scoresheet kurser, som du gratis kan deltage i.

Platformen er udviklet i samarbejde med DT-dommer August Jelert, og siden vil løbende blive opdateret med nyt indhold.

Du finder den nye platform her. 

Read 883 times

Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2710
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.