U17 NEVZA i Ikast er en seersucces

Flere end 4.000 seere fra 15 forskellige lande så med direkte på Volley TV fra førstedagen af U17 NEVZA-turneringen i Ikast. Starten kunne næsten ikke være bedre for Danmark på NEVZA-turneringen i Ikast. DU17 og HU17 hentede tre sejre på førstedagen, og med undtagelse af lidt netværksproblemer mandag morgen, er det også gået rigtig godt…

| Foto: MortenO.com

:


Flere end 4.000 seere fra 15 forskellige lande så med direkte på Volley TV fra førstedagen af U17 NEVZA-turneringen i Ikast.

Starten kunne næsten ikke være bedre for Danmark på NEVZA-turneringen i Ikast. DU17 og HU17 hentede tre sejre på førstedagen, og med undtagelse af lidt netværksproblemer mandag morgen, er det også gået rigtig godt for Volley TV, der har streamet alle kampe.

”Med et seertal på den gode side af 4000, har vi virkelig fået NEVZA-mesterskaberne godt i gang på Volley TV,” siger Casper Ahlehoff Hansen, mediekonsulent i Volleyball Danmark.

Streamingen fra NEVZA fortsætter i dag med 12 kampe på programmet. Danmarks U17 drenge møder Færøerne klokken 11.00, inden pigerne er i ilden mod Norge klokken 15.00, og de danske drenge runder dagen af klokken 17.30 med et opgør mod Sverige.

”Vi streamer alle kampe fra begge haller på Volley TV, og jeg er klar til at kommentere alle de danske kampe. I hal A til de danske kampe har vi to kameraer, slow, kommentering og grafik,” siger Casper Ahlehoff Hansen.

”Jeg har fået mange positive tilkendegivelser fra de forskellige lande, som er dybt imponeret over vores produkt. Det gør mig naturligvis meget stolt og bekræfter mig i, at vi i forbundet har valgt rigtigt i at investere i dette udstyr og etablering af Volley TV,” siger han.

Klik her for at komme til Volley TV.
Følg resultater fra NEVZA i Ikast på Facebook her.

Del nyhed

LÆS OGSÅ