Skal din klub sælge skrabelodder og hjælpe børn med diabetes?

I Diabetesforeningens skrabelodssalg kan volleyballklubber tjene 9 kroner per solgt lod. Lotteriet er en rigtig god måde at tjene penge på samtidig med, at man støtter en god sag. Det er nemt og risikofrit at deltage som sælger i skrabe-lotteriet, da usolgte lodder blot sendes retur. Hver gang man sælger et af Diabetesforeningens skrabelodder, går…

:


I Diabetesforeningens skrabelodssalg kan volleyballklubber tjene 9 kroner per solgt lod. Lotteriet er en rigtig god måde at tjene penge på samtidig med, at man støtter en god sag. Det er nemt og risikofrit at deltage som sælger i skrabe-lotteriet, da usolgte lodder blot sendes retur.

Hver gang man sælger et af Diabetesforeningens skrabelodder, går der 9 kroner til sælgeren og 16 kroner til diabetessagen. Diabetesforeningen bruger overskuddet fra salget til at tilbyde børn med diabetes en mentor, udbyde børne- og familiekurser, støtte forskning i diabetes, samt rådgivning og oplysning om diabetes.

”10 børn og unge i Danmark bliver hver uge ramt af type 1-diabetes. Sygdommen rammer tilfældigt og kan hverken helbredes eller forebygges,” siger Søren Biune, chef for marketing og fundraising i Diabetesforeningen.

”Når man har type 1-diabetes, mister kroppen evnen til at producere det livsnødvendige hormon insulin. Sygdommen vender derfor op og ned på tilværelsen – ikke kun for det barn eller det unge menneske, der bliver ramt, men for hele familien. Derfor er vi glade for og stolte af, at overskuddet fra skrabelodssalget kan være med til at give børnene og deres familier et bedre liv med diabetes,” siger han.

I 2016 havde Diabetesforeningen omkring 10.000 skrabelodssælgere på landsplan fordelt på foreninger, klubber, skoler, spejdere og lignende. Salget indbragte et overskud på 7,6 millioner kroner, og gør en kæmpe forskel for diabetessagen.

Omkring 3,4 millioner kroner gik direkte videre til de mange klubber og foreninger, som deltog i salget. Pengene går blandt andet til lejrture, sportsrejser, nyt udstyr, fælles aktiviteter og meget andet.

Tilmeld jer nu
I efterårets lotteri er der mere end 10.000 gevinster på lodderne til en samlet værdi af mere end 1.3 millioner kroner. Heriblandt en Citroên C3 PureTech 82 til en værdi af 139.900 kroner samt et drømmerejsegavekort til en værdi af 100.000 kroner.

Du melder dig som sælger på hjemmesiden www.diabetes.dk/lotteri eller ved at kontakte Diabetesforeningen på tlf. 63 12 90 17 eller e-mail: skrabelotteri@diabetes.dk

Salgsperioden er fra den 1. september – 4. december 2017.

Del nyhed

LÆS OGSÅ