Hjemmesidebanner

Hjemmesidebanner

Gode råd til Åbent Hus arrangementer

I forhold til åbent hus arrangementerne i forbindelse med Volley Week, er det vigtigt at være opmærksom på de generelle retningslinjer og anbefalinger der gælder, og som kan ses via dette link:

http://volleyball.dk/index.php/nyheder/nyhedsarkiv/item/2560-covid19-opdaterede-retningslinjer-for-volleyball-og-beachvolleyball

For de gæster som kommer til åbent hus arrangementet, og som måske ikke er vant til at spille volleyball, kan det være relevant at fremhæve følgende:
  • Deltagere skal undgå fysisk kontakt og high fives før/under/efter kamp/træning.
  • Det anbefales, at deltagerne ikke rører sig selv i ansigtet under kampen/træningen.

Herudover bør I have særligt fokus på overholdelse af forsamlingsforbuddet (pt. 50 personer), og sikre jer, at der ikke er mere end det antal gæster til arrangementet i løbet af hele åbningstiden (husk at tælle alle personer i hallen med, spillere, trænere, hjælpere, forældre mm.). I kan med fordel anvende f.eks. et armbånd eller badge, så I på den måde får ”registreret” alle der kommer og deltager, og hvis I på forhånd har taget det antal med som I må være, kan I sikre Jer, at der ikke kommer flere end forsamlingsforbuddet tillader.

Det er muligt at dele hallen op i 2 dele, hvor forsamlingsforbuddet så skal overholdes for hver del af hallen. Det kræver i givet fald en 100 % sikker adskillelse af de to dele, hvor hverken personer eller redskaber/bolde blandes, og at hver del af hallen har sin egen indgang, der ikke blandes med den anden del. Forventer I mange gæster til arrangementet, og overvejer at dele hallen op i to dele, så tag gerne fat i Jesper Jørgensen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og skriv jeres telefonnummer og et tidsrum hvor I kan kontaktes i, så vil i blive ringet op for yderligere information om de retningslinjer, der gælder for dette.
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.