DU17-landsholdet taber marathondyst

DANMARK – ENGLAND, NEVZA DU172-3, (25-21, 17-25, 25-21, 23-25, 12-15) Efter gårsdagens kamp mod Finland var de danske piger ved godt mod til kampen mod England, som de havde revanche til gode mod, efter at have tabt til dem sidste år. I 1. sæt kom Danmark godt fra start og fik oparbejdet et lille forspring…

:


DANMARK – ENGLAND, NEVZA DU17
2-3, (25-21, 17-25, 25-21, 23-25, 12-15)

Efter gårsdagens kamp mod Finland var de danske piger ved godt mod til kampen mod England, som de havde revanche til gode mod, efter at have tabt til dem sidste år.

I 1. sæt kom Danmark godt fra start og fik oparbejdet et lille forspring til 8-5. Desværre vred den ene af holdets liberoer Nikoline Traun rundt tidligt i første sæt, hvilket gjorde hende ukampdygtig i resten af kampen. Vi forventer dog, at hun er klar igen i morgen. Danmark holdte forspringet til 18-15, men England kom op til slut og udlignede til 21-21. Danmark tog dog de fire næste points i træk og vandt sættet med 25-21.

Fra 2. sæts start var det England i førertrøjen, som bragte sig i front med 4-11. Danmark kom dog stærkt igen og nåede næsten helt op til 9-11. Så var det igen Englands tur til at lave en stime til 16-11, som senere blev udbygget til sætsejr 17-25. 

3. sæt bød igen kom en stærk start af England på 3-8, men så fightede Danmark sig næsten helt op til 9-10. Derfra fulgtes holdene ad, indtil Danmark trak afgørende fra 21-18. Danmark kunne herefter køre sættet sikkert hjem med 25-21. 

Kampens 4. sæt blev det absolut mest tætte sæt, hvor holdene fulgtes ad stort set hele vejen til 16-16. Men så fik England hul til 16-19 og 21-18, hvor de senere endte med at vinde med mindst mulig margin, 23-25.

Der var således lagt op til 5. og afgørende sæt, hvor en stemningsfyldt Ikasthal C efterhånden var kommet helt op på kogepunktet. Sættet skulle vises sig at køre lige så meget i bølger, som resten af kampen havde gjort. Danmark kom ærgerligt fra start og måtte tage time out ved 2-5. Danmark kom dog stærkt ud på banen igen og udlignede til 5-5. Så var det igen Englands tur til at trække fra til 5-8. Men så virkede det som om, at Danmark satte den afgørende slutspurt ind til 10-9 og senere 12-10. Men derfra vandt Danmark desværre ikke flere points, hvor alle marginalboldene gik til Englands side. Sættet endte med 12-15 og dermed et samlet nederlag på 2-3. Undervejs i 5. sæt fik en af holdets kantspillere Manuella Johnson et mindre vrid i foden og måtte lade sig udskifte. Hun forventes (som Nikoline) også klar igen til kampene i morgen, men vil blive sparet i dagens næste kamp mod Færøerne.

Kampens spiller blev holdets hæver Klara Binau Grundsøe, som kæmpede stenhårdt kampen igennem med svære arbejdsbetingelser.

Efterfølgende var holdet naturligvis skuffede over at tabe en så tæt kamp, men der skal ikke være nogen tvivl om, at de allerede har lagt skuffelsen bag sig og er klar til Færøerne (kampstart ca. kl. 16.30). Den kamp vil afgøre, om holdet går videre til kvartfinalerne, hvor Sverige venter. 

“Det blev en kamp, som vi helt sikkert vil huske, da vi var hele følelsesregistret igennem. Det blev virkelig en arbejdskamp, hvor der skulle slides og slæbes i alle handlinger, og det gjorde pigerne til fulde. Vi fandt dog aldrig for alvor rytmen i vores modtagning, hvor vi var i modvind det meste af kampen. Vi havde snakket om allerede inden første kamp, at NEVZA ikke ville blive afgjort i hverken første eller anden kamp. Så vi er fortsat ved godt mod og er ekstremt opsatte på at levere det man vel kan betegne som et slags “come back” i de næste kampe. Vi ved, at de ting der virkelig betyder noget i livet, er det man skal arbejde allerhårdest for – og det her betyder virkelig noget for os”, udtaler holdets head coach Kim Buchwald. 

Del nyhed

LÆS OGSÅ