91 forventningsfulde hold klar til Pokalfestival

Hundredevis af glade børn og unge samles i weekenden i Marienlystcentret til den årlige Pokalfestival. I år er der sat ekstra fokus på, at stævnet udelukkende er for børn og unge, der mødes og spiller om mesterskabet i kids- og teenrækker. Som noget nyt spilles alle kampe under samme tag i Marienlystcentret, hvor der er…

:


Hundredevis af glade børn og unge samles i weekenden i Marienlystcentret til den årlige Pokalfestival. I år er der sat ekstra fokus på, at stævnet udelukkende er for børn og unge, der mødes og spiller om mesterskabet i kids- og teenrækker.

Som noget nyt spilles alle kampe under samme tag i Marienlystcentret, hvor der er plads til minimum 30 baner ad gangen. Der vil også blive opsat et stort lege- og aktivitetsområde og indrettet et særligt hygge- og afslapningsområde for forældre.

”Jeg er enorm glad for de mange tilmeldinger og den store opbakning til Pokalfestivalen. Vi har lyttet til den feedback, som deltagerne fra de tidligere år har givet os, og derfor koncentrerer vi nu alle kræfterne om spillere, trænere og forældre i kids- og teenvolley,” siger Peter Morell, bredde- og udviklingschef i Dansk Volleyball Forbund.

”Jeg glæder mig meget til at se over 400 unge volleyballspillere til et brag af en Pokalfestival i weekenden den 24. og 25. januar, hvor de unge er i fokus, og hvor der er plads til sjov, hygge og selvfølgelig masser af spændende volleyballkampe i mange rækkerne,” siger Peter Morell.

Traditionen tro vil der være medaljer til alle deltagere. Pokalfestivalen begynder kl. 11.00 om lørdagen og slutter søndag kl. 14.00. Uanset hvor man er fra i landet, kan man altså tage af sted lørdag og komme hjem i fornuftigt tid søndag.

Dansk Volleyball Forbund arrangerer Pokalfestivalen i samarbejde med Marienlyst, Fortuna Odense og DHV Odense.

Læs mere om Pokalfestivalen her.

Del nyhed

LÆS OGSÅ