Hjemmesidebanner

Torsdag, 15 april 2021 12:07

Kender du Årets Breddeklub og Årets Ildsjæl?

Written by

Tiden er kommet til at hylde de fantastiske klubber og ildsjæle, der året rundt yder en fantastisk frivillig indsats ude i de danske volleyball- og beachvolleyklubber. Indstil dine favoritter til årets breddekåringer allerede i dag.

Kender du en klub, der i 2020 har haft nogle særlige breddeaktiviteter og -initiativer måske i forbindelse med Covid-19, der fortjener at blive anerkendt? Eller kender du en dedikeret ildsjæl, der i løbet af året har ydet en exceptionel indsats for klubben?

Så er det NU du skal sende din indstilling til A-sport.dk Årets Breddeklub og Mikasa Danmark Årets Ildsjæl afsted.

Traditionen tro kan ALLE indstille dem, de synes, skal have et ekstra stort klap på skulderen. Priserne uddeles i år til Repræsentantskabsmødet søndag den 16. maj 2021 i Odense.

Mikasa Danmark og A-Sport sponsorerer igen i år de to priser, så vinderne udover æren kan se frem til et gavekort på henholdsvis 10.000 kr. til A-Sport.dk for Årets Breddeklub og et gavekort på 1.000 kr. for Mikasa Danmark Årets Ildsjæl.

Hvad er kriterierne?
Der er ikke nogen fast opskrift på, hvad en klub eller ildsjæl skal have opnået i 2020 for at blive betragtet til prisen. Det vigtigste er, at klubben eller personen har gjort en positiv forskel for bredden i dansk volleyball og/eller beachvolley. Alle indsatser og klubber – uanset størrelse, omfang og medlemstal – har mulighed for at blive kåret. Nedenfor er en række eksempler på, hvad klubben/personen kunne indstilles for.

A-Sport.dk Årets Breddeklub
- Har gjort sig bemærket ved særlige initiativer, der styrker lokalområdet
- Har haft særlige projekter med fokus på rekruttering, fastholdelse, træningskultur eller lignende.
- Har et særligt, stærkt tilbud til sine medlemmer
- Har gennemført ekstraordinære tiltag såsom integrationsprojekter, skolesamarbejde, særlige tiltag osv.
- Har udbudt uddannelsestilbud til trænere, ledere, spillere m.m.

Mikasa Danmark Årets Ildsjæl
- Har været klubperson med stort ’K’ og er gået forrest, når det hårde læs skulle trækkes
- Har sørget for et godt socialt klubliv med forskellige aktiviteter
- Har arbejdet med projekter, der styrker rekruttering og/eller fastholdelse
- Har taget et langt, sejt træk i arbejdet med klubudvikling
- Har været visionær og nytænkende og dermed skabt nye muligheder for klubben.

Sådan indstiller du din kandidat:
Alle kan indstille deres kandidat(er) til A-Sport.dk Årets Breddeklub og Mikasa Danmark Årets Ildsjæl ved at sende en kort beskrivelse af, hvorfor netop den klub eller person fortjener hæderen.

Indstillinger skal sendes til Christina Attrup Juhl senest tirsdag den 20. april 2021 på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Vi glæder os til at få en masse indstillinger om de mange klubber og personer, der knokler og laver et super godt stykke arbejde rundt omkring i landet.

Read 441 times

Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2710
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.