Kriterier
Kriterier for valg af:
A-Sport.dk Årets Breddeklub
Mikasa Danmark Årets Breddeleder
A-Sport.dk Årets Breddeklub Gives til en klub, som i det forgangne år har markeret sig positivt i arbejdet med volleyball eller beachvolley. Det kan være ved at:
- Have gjort sig bemærket ved særlige initiativer, der styrker lokalområdet
- Have været involveret i projekter sideløbende med de traditionelle trænings- og turneringsudbud. Det kan være fokus på rekruttering og fastholdelse, fokus på træningskultur eller lignende
- Har et særligt, stærkt tilbud til sine medlemmer
- Have gennemført ekstraordinære tiltag såsom integrationsprojekter, skolesamarbejde, særlige tiltag osv.
- Udbyde uddannelsestilbud til trænere, ledere, spillere m.m.
Mikasa Danmark Årets Breddeleder
Gives til en person, der via sit arbejde og sin lederrolle i klubben har haft afgørende betydning for, at klubben:
- Er inde i en positiv udvikling
- Har oplevet en medlemsfremgang
- Har arbejdet med fastholdelsesprojekter
- Har lavet et langt, sejt træk i arbejdet med klubudvikling
- Har været visionær og nytænkende.
Ovenstående er blot eksempler, det kan også være noget helt andet, der kendetegner den person eller klub, som løber med titlen. Alle ledere og klubber – uanset størrelse og medlemstal – har mulighed for at blive kåret.
Sådan indstiller du din kandidat
Det er klubber og kredsfolk, der indstiller deres kandidat til A-Sport.dk Årets Breddeklub og Mikasa Danmark Årets Breddeleder ved at sende en kortfattet beskrivelse af, hvorfor netop den klub eller person fortjener hæderen.
Indstillinger skal sendes til Christina Attrup Juhl senest søndag den 25. november 2018 på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Den klub og leder, som får titlen A-Sport.dk Årets Breddeklub og Mikasa Danmark Årets Breddeleder, inviteres Dansk Volleyball Award 2018, hvor prisen uddeles.
Vi glæder os til at få en masse indstillinger om de mange klubber og personer, der knokler og laver et super godt stykke arbejde.