Forbundet søger sporløse volleyballfans

Hjælp Dansk Volleyball Forbund med at give flere en god volleyballoplevelse. Send os mailadressen på dine ’sporløse’ volleyballvenner. Mange tidligere såvel som nuværende relationer til dansk volleyball får aldrig besked, når fx otte af Danmarks bedste hold samles til Final 4 i Frederiksberg Hallen, når herrelandsholdet spiller European League eller nye medlemmer indlemmes i Hall…

:


Hjælp Dansk Volleyball Forbund med at give flere en god volleyballoplevelse. Send os mailadressen på dine ’sporløse’ volleyballvenner.

Mange tidligere såvel som nuværende relationer til dansk volleyball får aldrig besked, når fx otte af Danmarks bedste hold samles til Final 4 i Frederiksberg Hallen, når herrelandsholdet spiller European League eller nye medlemmer indlemmes i Hall of Fame til Dansk Volleyball Galla.

Dansk Volleyball Forbund søger derfor nu hjælp til at udbygge sin berøringsflade.

”Vi ved, at der er rigtig mange både gamle og nuværende volleyballspillere, som desværre aldrig hører om de mange tilbud og events, som vi afholder i Dansk Volleyball Forbund. Vi vil rigtig gerne samle hele den danske volleyballfamilie igen. Derfor håber vi, at folk, i det omfang det er muligt, vil indsende mailadresser på venner og bekendte i deres omgangskreds, som kunne have interesse i dette initiativ,” siger Mikael Trolle, sportsdirektør i Dansk Volleyball Forbund.

Han understreger, at man ikke skal sende mail-adresser på folk, som, man ved, er aktive spillere med DVBF-licens, da de allerede er i systemet.

Mailadresserne vil komme ind i en maildatabase med det formål at opnå direkte kontakt til det alment volleyballinteresserede publikum, som ikke nødvendigvis ikke besøger volleyball.dk eller benytter Facebook og andre sociale medier i forbindelse med volleyball.

Dansk Volleyball Forbund ønsker selvfølgelig ikke at pålægge nogen uønsket post. Mailadresser vil således udelukkende benyttes til nyheder om events, nyhedsbrev, Volleyball Magasinet etc. Det er altid muligt at afmelde sig igen.

Send en mail med navn og mail på dine sporløse volleyvenner til pbo@volleyball.dk

MANGE TAK FOR HJÆLPEN! 

Del nyhed

LÆS OGSÅ