COVID-19: Volleyligaen fortsætter

Volleyball Danmark kan oplyse, at Sundheds- og Ældreministeriet nu har offentliggjort en Lovbekendtgørelse, som sikrer at Volleyligaen kan fortsætte i de kommende uger.Dog vil midtuge kampene i denne uge forblive aflyst, men det forventes, at kampene i Volleyligaen i weekenden og i de kommende uger kan gennemføres som planlagt. Det bliver ligeledes muligt at afvikle…

:


Volleyball Danmark kan oplyse, at Sundheds- og Ældreministeriet nu har offentliggjort en Lovbekendtgørelse, som sikrer at Volleyligaen kan fortsætte i de kommende uger.

Dog vil midtuge kampene i denne uge forblive aflyst, men det forventes, at kampene i Volleyligaen i weekenden og i de kommende uger kan gennemføres som planlagt. Det bliver ligeledes muligt at afvikle Landspokalturneringen, da den også, ligesom Volleyligaen, vil være undtaget fra forsamlingsforbuddet.

Volleyball Danmark mangler dog fortsat information om hvad det betyder for hold i Landspokalturneringen som ikke deltager i Volleyligaen. Vi forventer at de opdaterede retningslinjer fra Kulturministeriet bliver færdiggjort i slutningen af denne uge, og så snart de er på plads, og DIF efterfølgende har offentliggjort deres tilrettede retningslinjer, vil vi komme med yderligere information, samt tilrette retningslinjerne for afvikling af volleyball.

”I Volleyball Danmark er vi rigtige glade for at vi kan fortsætte med at afvikle Volleyligaen og Landspokalturneringen. Det har stor betydning, at de bedste spillere i Danmark kan fortsætte med at træne og konkurrere på højeste niveau i den kommende periode, også i forhold til landsholdenes vigtige kvalifikationskampe i januar måned, så vi glæder os til at følge nogle spændende kampe de kommende uger. Når det er sagt, så håber vi selvfølgelig også, at alle vores andre spillere over 21 år også snart kan komme ud og konkurrere igen, det vil også have stor betydning for dem og deres klubber” siger Volleyball Danmarks direktør Jesper Jørgensen.

Du kan her finde gældende retningslinjer for volleyball og beachvolleyball her. 

Del nyhed

LÆS OGSÅ