Hjemmesidebanner
lørdag, 10 oktober 2020 07:00

Optakt uge 41: Nr. 1 mod 2 krydser klinger

Written by

I aften serves 2. uge af Volleyligaen i gang med fire kampe på programmet. Få et overblik over alle ugens kampe her og læs mere om ugens udvalgte.

KAMPPROGRAM – Volleyliga uge 41

Damer:
10.10.20 – 14:00: Brøndby VK – Gentofte Volley (streames på Volley TV her)
10.10.20 – 17:30: Holte IF – ASV Elite (streames på Volley TV her)

Ugens udvalgte: Det er måske at tage munden for fuld at kalde det for et decideret topopgør, når der kun er spillet en enkelt runde af den nye sæson, men ikke desto mindre er opgøret mellem Holte IF og ASV Elite et møde mellem Volleyligaens øjeblikkelige nummer 2 og 1. De regerende mestre fra Holte IF var i 1. runde ude i fire tætte sæt mod VK Vestsjælland, mens ASV Elite modsat maksimalt afgav 17 point i et sæt ude mod Amager VK. Hvem topper ligaen efter denne duel i Holte-hallen?

11.10.20 – 14:00: Amager VK – Team Køge

Følg damernes Volleyliga her.

Herrer:
11.10.20 – 14:00: VK Vestsjælland – Aalborg Volleyball

Ugens udvalgte: Sidste sæsons 8’er mod 7’er krydser klinger søndag eftermiddag i Korsørhallen. VK Vestsjælland har ikke blot fordel af hjemmebane, men også af allerede at have været i aktion i denne sæson. Vestsjællænderne var ude i en tiebreak mod Hvidovre, mens Nordjyderne ikke spillede i Volleyligaens 1. runde. Om det bliver udslagsgivende, finder vi ud af søndag.

Følg herrernes Volleyliga her.

I denne uge streames der to kampe på den nye version af Volley TV, hvor Volleyliga-klubberne selv står for streamingen af kampe fra landets bedste række med udstyr, der fast er monteret i hallerne. På sigt vil Volley TV komme til at streame samtlige kampe fra Volleyligaen.

Read 740 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.