Hjemmesidebanner

Om Teenvolley

Teenvolley DSCF4556 Teenvolley4

Teenvolley er et udviklingsspil med masser af boldberøringer, så teknikken lynhurtigt udvikles.
  • Der er to levels i Teenvolley, så alle kan være med
  • Der er 2-3 spillere på banen ad gangen
  • Der spilles på en badmintonbane
Grundtanken i Teenvolley er at give et bredere tilbud til alle unge med et fleksibelt spil- og turneringskoncept, der tilgodeser den enkelte teenspillers ambitioner og ønsker.

Teen 1

Hvis du kender Kidsvolley, vil du kunne nikke genkendende til mange af elementerne i Teen 1 (det ligner Level 3).

Teen 1 er for nye ungdomsspillere, der kun ganske kort har stiftet bekendtskab med volleyball. Som hold kan man stille op i en pige-, drenge- eller mixrække. Stævnerne tilbydes som enkeltstævner, som du kan tilmelde dig fra gang til gang. Det vil være forskelligt om alle rækker tilbydes til alle stævner.

Teen 1 spilles på en badmintonbane med 2 eller 3 spillere på hvert hold.

Det særlige kendetegn for Teen 1 er, at 2. bolden kan gribes og kastes videre. Der skal spilles tre gange. Rytmen i spillet er: Modtagning med et volleyballslag, gribe og kaste - eller spille - videre og afslutte med et volleyballslag over nettet.

Når 2. bolden kan gribes og kastes videre med en gribe-kastehævning giver det mere flow i spillet. Der kommer mange smash og længere dueller. Det gør volleyball sjovt og spændende. Med andre ord et spil, der er tilpasset nye volleyballspillere.

Teen 2

Hvis du kender Kidsvolley, eller har prøvet beachvolley, vil du kunne nikke genkendende til mange af elementerne i Teen 2.

Spillet på Teen 2 er ligesom i almindelig volleyball, som du kender det, men med den store forskel, at der er 2 eller 3 spillere på banen (i U18 er der kun 2 spillere på banen). Banestørrelsen er en badmintonbane.

Som hold kan man stille op i en pige-, drenge- eller mixrække. Se hvilke udbud der er til de enkelte stævner. Stævnerne tilbydes som enkeltstævner, som du kan tilmelde dig fra gang til gang. 

Teen 2 kan spilles af alle ungdomsspillere med lidt erfaring med volleyball. Teen 2 er et fantastisk spil, der giver udfordringer til alle spillere, uanset hvilket niveau man er på. Til de dygtigste volleyballspillere er der store tekniske og taktiske udfordringer, der supplerer volleyballspillet på bedste vis.

Til nye ungdomsspillere er det et spil med et godt flow og mange boldberøringer. De tekniske elementer trænes og giver rytme og spilforståelse til volleyball.
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.