Hjemmesidebanner
torsdag, 04 januar 2018 20:20

DU17 kæmpede forgæves mod den tyske maskine

Written by
Tyskland - Danmark 3-0 (25-13, 25-14, 25-21)

Det startede godt i hvert sæt - Danmark følger med op til 13-14 stykker, er endda foran med 3-4 point undervejs, men hver gang fandt tyskerne en servestime frem, pressede vore modtagere i bund, vi kunne ikke stoppe stimerne med vore traditionelt effektive angreb fra kanter, og de trak uhjælpeligt fra.

"Vi stod i et regulært bombardement i dag - Tyskland borede server og angreb ind, lige der hvor det gjorde aller mest ondt - de var gode, for gode for os i dag," siger landstræner Mats Björkman.

"Hvis vi skal kunne spille op med dem hele kampen, skal vi til angreb, hvor vi kan svinge 100% på bolden - få lagt pres på dem, og på den måde skabe end flere muligheder til point for os. Vi angreb alt for meget på 70-80% kraft, mange gange grundet en hævning for langt fra net, der kom sig af en presset modtagning eller forsvarshandling. De perioder vi gør det, spiller vi faktisk lige op med dem - det er på sin vis meget opløftende," siger han.

"Betingelserne inde på banen var svære for Danmark, presset var stort og vi havde aftalt og lovet hinanden, at lige meget hvad, så stod vi der igen til næste bold - viskede tavlen ren og blev ved med at gøre det, vi troede på," siger Mats Björkman.

"Stor cadeau til hele holdet for at fuldt ud leve op til det, specielt i en kamp, hvor vi har flere, der kæmper med effektiviteten, af det de foretager sig. På trods af 0-3, går flere spillere individuelt i plus, fordi vi ikke selv laver direkte fejl - mængden af gratisbolde vi bliver nødt til at give væk er stor, hvilket fortæller meget godt om det pres, vi stod overfor," siger han.

Danmark fik 48 point, heraf scorede DU17 selv de 32 (5 servees, 24 angrebspoint og 3 blokader). Samtidigt gav danskerne Tyskland 31 point (4 servefejl, 7 modtagningsfejl, 10 slagfejl og 10 blokerede angreb). De danske pointslugere var Sofia Bisgaard med 8 point og Frederikke Krogh med 12 point.

"Sofias høje niveau, og specielt høje bundniveau, er vi efterhånden vant til, men Frederikkes præstation denne dag, må siges være hendes klart bedste i landsholdstrøjen," siger landstræneren,

"Det var supergodt, at vi i 3. sæt igen får styr på modtagningen, at vi vinder flere bolde fra kanterne, og endda vinder point ind over midten. I dette sæt fik unge Caroline Krogh sin debut som landsholdshæver, hvilket hun gjorde fremragende. Sille Hansen kom også ind med friske krafter og bidrog kraftigt til at effektiviteten steg i dette 3. sæt," slutter Mats Björkman.

Tak til alle de tilrejste forældre, søskende og trænere - det er en fantastisk hjælp og støtte for holdet.

Dagens spiller blev Frederikke Krogh.

I morgen er holdet i ilden kl. 14.30 mod Israel, der i dag tabte 0-3 til et stærkt Hvidrusland.
Read 1009 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.