Herre A       Herre U21      Herre U20      Herre U19      Herre U17 NEVZA     Herre U17 EM       Dame A      Dame U20      Dame U19       Dame U18      Dame U17     Dame U16  
Tirsdag, 17 oktober 2017 18:38

SEJR OVER NORGE! DU17 I SEMIFINALEN TIL NEVZA

Written by
Danmark – Norge, 3-1 (25-15, 25-27, 25-17, 25-18)
DU17 NEVZA

Kampen mod Norge var en puljefinale, hvor vinderen ville gå direkte i semifinalen, mens taberen skulle omkring kvartfinalen.

I 1. sæt gjorde Danmark, som de har gjort igennem hele turneringen, lagde virkelig stærkt ud. Danmark kom foran med 8-5, 16-8 og 21-13, hvor særlig Laura Thomsen gjorde sig positivt bemærket med 3 serveesser, samt anfører Mikala Mogensen med 3 vundne angreb. Danmark vandt med 25-15.

Hjemmeholdet kunne desværre ikke helt fortsætte de gode takter fra første sæt, hvor 2. sæt blev utrolig tæt det meste af sættet. Danmark benyttede en del indskiftninger undervejs, hvor hæver Tajma Muharemovic kom på banen og satte fart i det danske angrebsspil. Norge så dog ud til at trække afgørende fra til 19-23, men så tog Laura Thomsen igen fat i serven og banede vejen for udligning til 23-23. Desværre symptomatisk for sættet fejlede Danmark sig ud i de afgørende bolde med 2 servefejl (ud af 7 samlet set i sættet. Udover det lavede Danmark også hele 7 angrebsfejl, hvilket gav sætsejr til Norge på 25-27.

Fra starten af 3. sæt var det igen helt tæt fra starten, men så trak Danmark fra til 16-13. Her blev der så igen skiftet rundt, hvor Sille Hansen var den store positive overraskelse. 2 vundne angrebspoints på 2 hævninger samt 1 servees, var i den grad med til at sætte trumf på til 21-16 og senere sætsejr på 25-17. Dette sæts helt store oplevelse var dog Sofia Bisgaard, som lavede 4 serveresser og 5 angrebspoints.

4. sæt startede igen til 6-7, men så var det igen Sille Hansen, som var med til at gøre en positiv forskel for Danmark. Da hun var færdig med at serve, var stillingen pludselig 13-7. Ditte Espersen var i denne periode stærk med 2 stuff blokader, men igen var der ingen over og ved siden af kampens helt store spiller, Sofia Bisgaard. I 4. sæt lavede hun igen 5 angrebspoints og var helt ustoppelig efter at være blevet rykket ud på kantpositionen. Danmark vandt med 25-18 og dermed kampen med 3-1.

Kampens spiller blev Sofia Bisgaard, som endte samlet set i plus 17 for kampen. Hun var i den grad en samlende kraft på holdet i dag, hvor hun tog stort ansvar både i modtagningen og ved nettet.

Imorgen skal DU17 spille semifinale kl. 19.00 mod vinderen af Finland-England, som spiller kl. 11.00.
Read 141 times Last modified on Tirsdag, 17 oktober 2017 20:18

Kontakt

  • Volleyball Danmark
    Idrættens Hus
    DK-2605 Brøndby
    Tlf.: +45 4326 2626
    Fax: +45 4363 2410
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Sportsdirektør

    Mikael Trolle
    Mob.: +45 2096 3380
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Elitechef
    Sven Brix
    Tlf.: +45 4326 2714
    Mob.: +45 2372 8900
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Bredde- og Udviklingschef
    Peter Morell
    Mob.: +45 2372 2764
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for adm.