Hjemmesidebanner
torsdag, 20 juli 2017 05:58

DU16 klar til historisk EM-slutrunde

Written by

For første gang nogensinde er et dansk kvinde ungdomslandshold klar til en EM-slutrunde. I morgen går det løs, når de unge danske piger tørner sammen med Grækenland i Sofia.

Der var masser af eufori, da det danske DU16 landshold i påsken fornemt kvalificerede sig direkte til EM-slutrunde i Bulgarien. Nu er ventetiden forbi, og den danske landstræner og den danske trup er mere end klar til at få skudt EM-slutrunden i gang, når de i morgen møder Grækenland.

”Humøret er i top, det her er nogle piger der hele tiden udvikler sig, der er intet der skræmmer dem. Vi bliver ikke mere klar end hvad vi er. Hvis vi spiller som vi ved vi kan, så kan vi tage point, og kan vi tage point, kan vi tage sæt, og så kan alt ske,” fortæller landstræner Mats Björkman.

Den danske trup satte onsdag morgen kursen mod Bulgarien, og der venter nu kun ét enkelt træningspas, inden de i morgen indleder EM-slutrunden mod Grækenland. Et græsk hold som på papiret må regnes som favoritter. Men de danske piger er klar, og vil gøre alt for at få succes i åbningskampen.

”Folk er meget spændte, det er super fedt at jeg kan mærke på truppen at alle glæder sig. Det bliver en kæmpe oplevelse, og vi vil gøre alt for at gøre det godt. Vi håber på det bedste!,” fortæller anfører Adelina Pedersen.

Danmark er foruden Grækenland i pulje med stærke volley-nationer som Holland, Finland, Italien og værtsnationen Bulgarien.




/p>

 

Read 754 times Last modified on onsdag, 30 august 2017 09:24
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.