Herre A       Herre U21      Herre U20      Herre U19      Herre U17 NEVZA     Herre U17 EM       Dame A      Dame U20      Dame U19       Dame U18      Dame U17     Dame U16  
Mandag, 17 oktober 2016 21:23

HU17 med 10 debutanter vinder 3-1 over England

Written by
De 2 hold lagde begge lidt forsigtigt og afventende ud. Tydeligt at de mange debutanter lige skulle føle sig til rette på ”landsholdsscenen”. Stille og roligt begyndte Danmark at sætte tryk på serverne og skaffede således mange point. England spillede imidlertid meget stabilt og får en sætbold ved 24-23. De danske drenge er heldigvis bedst når det gælder og vinder de næste 3 point til 26-24 sæt sejr.

Selvtilliden efter det vundne sæt gør at Danmark får en flyvende start. Sander Bang sender skarpe server afsted og lynhurtigt er Danmark foran 6-1 . Efter en kort opblomstring fra England midtvejs sætter Danmark turbo på og vinder sættet  25-15.

Fra starten af 3. sæt bliver den ellers stærke danske servemodtagning desværre lidt passiv. Det betyder at angrebsspillerne ender i svære situationer som de sjældent får løst. To timeouts løser ikke tingene og England er hurtigt foran 10-4. Herfra indleder de danske drenge anført af Oskar Madsenen intens jagt på England. Stille og roligt kommer der struktur i spillet og Danmark når tæt på ved 20-21. Desværre redder England stormen af og vinder 25-21.

I 4. sæt er Danmark tilbage i kontrol. Godt spil af alle danske spillere sikrer 3-4 pointsføringer indtil 20-16. Her får de engelske servere igen presset de danske modtagere så angrebsopbygningen bliver besværligt gjort. Danmark finder ikke en løsning og England vinder perioden 8-1 og skaffer sig sætbolde ved 24-21. Heldigvis er August Jelert iskold i servefeltet og fantastiske pipeangreb fra Oskar Madsen bringer Danmark tilbage på 24-24. Nu er det pludselig de engelske drenge der er i vildrede og Danmark gør arbejdet færdig 26-24.

En fantastisk holdpræstation hvor alle fik vist flot niveau. Omvendt er det også tydeligt, at der er tale om unge spillere der først er i gang med at bygge erfaringer med at spille på højeste niveau. Det gælder heldigvis også aftenens modstander.

Kampens spiller: August Jelert

Startopstilling

Hæver: Mikkel Hoff

Kanter: Oscar Madsen og Kalle Madsen

Diagonal: Ulrik Dahl

Centere: Sander Bang og August Jelert

Libero: Kristian Deding

Indskiftede: Anton Lydolf og Jonas Marcussen
Read 401 times

Kontakt

  • Volleyball Danmark
    Idrættens Hus
    DK-2605 Brøndby
    Tlf.: +45 4326 2626
    Fax: +45 4363 2410
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Sportsdirektør

    Mikael Trolle
    Mob.: +45 2096 3380
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Elitechef
    Sven Brix
    Tlf.: +45 4326 2714
    Mob.: +45 2372 8900
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Bredde- og Udviklingschef
    Peter Morell
    Mob.: +45 2372 2764
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for adm.