Hjemmesidebanner
mandag, 02 november 2020 06:00

Overblik: Sådan forventes U-DM og kvalifikation afviklet i sæsonen 20/21

Written by

I denne tid er meget foranderligt. Vi har derfor ridset de overordnede linjer op omkring ungdom og DM i denne sæson. Hvor står vi nu, og hvad kan vi se frem til.

Det kan være udfordrende at planlægge i disse tider, men vi vil gå langt for at kunne afvikle U-DM i 2021. U-DM’erne bliver muligvis afviklet under andre rammer, end det er planlagt til. Det kan være, at vi er nødt til at spille i flere haller i flere byer eller med færre hold. Alt afhængig af hvordan Corona-restriktionerne ser ud i foråret.

Lige nu planlægges efter normal afvikling med fire arrangører:


Arrangører af U-DM 2021

U15 DM afholdes d. 8.-9. maj 2021. Arrangør er RS Rødovre

U17 DM afholdes d. 29.-30. maj 2021. Mangler arrangør

U19 DM afholdes d. 8.-9. maj. Arrangør er Ikast KFUM

U22 DM afholdes d. 29.-30. maj. Arrangør er Fortuna Odense

Vi mangler derfor en arrangør af U17 DM i weekenden d. 29.-30. maj. Hvis jeres klub vil være arrangør, så send en ansøgning til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest d. 15. november.

I kan læse mere om at være arrangørklub her.

Kvalifikation til U-DM

Nedenstående er et rids af kvalifikation til de forskellige ungdomsårgange:

U15 og U17 kvalifikation

Den forventes afholdt som udmeldt evt. med små justeringer, der meldes ud fra kredsene.

U19 DM-kval ændres

Da COVID-19 situationen har spændt ben for de første 2 weekendstævner ændres kvalifikationsturneringen. Vi er i samråd med arrangørerne for Elitetræf og Scandinavian Masters samt de turneringsansvarlige i øst og vest nået frem til nedenstående model.

Der gennemføres regionale kvalifikationsstævner, der varetages af SVBK i øst og MJVB i Vest, der i forvejen varetager U15 og U17 DM-kvalifikationen. De vil hurtigst muligt melde ud, hvordan kvalifikationen kommer til at forløbe.

Udover den regionale turnering, kan vinderen af Scandinavian Masters kvalificere sig direkte til U19 DM, hvis dette afvikles som et 2 dags stævne.

Direkte kvalificerede hold til U19 DM vil være:

  • 1 og 2 fra den regionale kvalifiktationsturnering
  • 1 til Scandinavian Masters (hvis det afvikles som et 2-dags stævne)
  • Arrangørklubben

Der kan ansøges wild card til de resterende pladser.

U22 DM
Hvis I har U22 hold, der gerne vil deltage i DM, skal holdet tilmeldes senest 1. februar 2021. Inden længe kan I finde invitation til U22 DM med mere info her.
Read 882 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Fortæl os, hvad der interesserer dig - så holder vi dig opdateret.

b
Interesser