Hjemmesidebanner
tirsdag, 02 oktober 2018 08:14

Volley Week-rekordforsøg i Holbæk

Written by
Foto: VK Holbæk Foto: VK Holbæk
I Uge 39 løb den landsdækkende Volley Week af stablen. Hver 5. klub i Danmark slog dørene op og inviterede alle interesserede indenfor til en smagsprøve på sporten. I VK Holbæk kiggede 6-7 nye ansigter forbi til et spændende rekordforsøg.

I VK Holbæk holdt de åbent hus den 27. september, hvor klubben inviterede på rekordforsøg.

I sommer satte syv Kidsvolleyspillere fra klubben rekord i flest baggerslag. Og i forbindelse med Volley Week inviterede klubben så indenfor til åbent hus i Bjergmarkhallen, hvor børn fra 2. klasse blev indbudt til at slå rekorden på de 60 baggerslag.

Dét setup gav 20 børn i hallen, heraf 6-7 nye.

”Der var også et par fædre, der snørede skoene og spillede med,” siger Helle Katkjær fra VK Holbæk.

”Til opvarmning delte vi gruppen i to hold, og så blev der spillet 10´er bold. Herefter var det tid til at prøve nogle volleyslag,” siger hun.

Efter træningen var der kage til alle, mens VK Holbæks Teen-spillere spillede en opvisningskamp.

Og så tilbage til rekordforsøget.

Der var udloddet præmier, hvis det lykkedes de fremmødte at slå rekorden, men efter åbent hus-arrangementet er rekorden stadig i hænderne på Kidsvolleyspillerne fra VK Holbæk.
Read 148 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.