Hjemmesidebanner
søndag, 16 september 2018 06:00

Hver 5. volleyklub i Danmark åbner dørene til Volley Week

Written by
59 volleyklubber landet over slår dørene op og inviterer alle interesserede indenfor til Volley Week i Uge 39 til en smagsprøve på sporten.

Til Volley Week i uge 39 (24.-30. september) har alle interesserede mulighed for at få en smagsprøve med volleyballens sociale og sjove sider.

Og interessen for at være med i det landsdækkende arrangement er stor fra klubbernes side.

”Vi er helt vildt begejstrede over at se den store tilslutning til Volley Week. Vi havde et mål om at nå 30 arrangørklubber, og nu har vi så det dobbelte,” siger Sebastian Mikelsons, projektleder for Volley Week og Bevæg Dig For Livet – Volleyball og Beachvolley.

”Det er fantastisk, at så mange klubber er klar til at tage arbejdshandskerne på for dels at vise sporten og deres klub frem og dels for at få nye medlemmer,” siger han.

For at gøre det så nemt og simpelt som muligt for klubberne at være en del af Volley Week, er der lavet en masse materiale, som er lige til at tage i brug.

De klubber, der slår dørene op til Volley Week, har eksempelvis modtaget skabeloner til pressemeddelelser, Facebook-opslag og underretning af egne medlemmer om Volley Week.

”Og så har vi fået produceret tre reklamefilm, som nok også hjulpet til med at få de sidste klubber med,” siger Sebastian Mikelsons.

Læs mere om Volley Week i Uge 39 her.

Se den sidste af de tre reklamefilm her.

Read 2247 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.