Hjemmesidebanner
onsdag, 13 juni 2018 09:02

Coaches Clinic bliver livestreamet

Written by
Fik du ikke fat i en billet til årets mest inspirerende trænerkursus? Bare rolig, Volleyball Danmark inviterer alle til at følge med i Coaches Clinic den 15.-17. juni på livestream.

Flere end 170 trænere er fra 16 europæiske lande samt Australien er med i Idrættens Hus i Brøndby, når den amerikanske stjernetrio, Doug Beal, John Kessel og Fred Sturm, tager deltagerne på en oplevelse gennem alle niveauer af volleyball med masser af både teori og praksis i hallen.

Det bliver en rejse fra nybegynder til international stjerne – og du kan følge med hjemme i sofaen.

Volleyball Danmark har modtaget et hav af henvendelser fra trænere fra hele verdenen, der desværre var forhindret i at deltage i Coaches Clinic, men inderligt ønskede at høre og se, hvad de tre ameikanske legender har på hjerte.

Volleyball Danmark inviterer nu alle trænere fra hele verden til at følge Coaches Clinic på livestream.

Danmarks bedste volleykanal på nettet, Volley TV, livestreamer fra hele trænerkurset – både når der er foredrag samt praktiske øvelser i hallen.

”Vi er meget glade for, at vi kan invitere hele verden til at følge Coaches Clinic online. Vi har streamet fra Volleyligaen, beachtouren, landskampe, ungdomsmesterskaber samt mange andre events i nogle år nu. Det bliver en ny, spændende udfordring at livestreame tre meget inspirerende dage, og jeg håber, at mange vil klikke ind på VolleyTV.dk og følge med,” siger Thomas Bro-Rasmussen, bestyrelsesmedlem i Volleyball Danmark.

KLIK HER FOR AT LIVESTREAME COACHES CLINIC DEN 15.-17. JUNI. 

Læs mere om Coaches Clinic her.
Read 770 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.