Hjemmesidebanner
torsdag, 10 maj 2018 06:00

Danmarks bedste U21-hold kæmper om DM-guldet i Ikast

Written by
Foto: Flemming Hansen Foto: Flemming Hansen
Guld-, sølv- og bronzemedaljer skal fordeles mellem landets bedste U21-hold, når der fredag, lørdag og søndag afholdes danmarksmesterskaber i Ikast. Finalerne vises direkte på Volley TV.

Knæbeskytterne skal på, snørebåndene strammes og fingrene skal evt. tapes ind, når landets bedste U21-spillere i morgen byder hinanden op til dans om danmarksmesterskabet.

I samarbejde med Ikast KFUM er 8 pigehold og 8 drengehold klar til at kæmpe om medaljer og titlen som Danmarks bedste U21-hold i Sportscenter Ikast.

Der bliver hård kamp om guldet hos pigerne, hvor de deltagende hold er Amager VK, Fortuna Odense, Gentofte Volley, Ikast KFUM, Team Køge, Vestegnens Volley, VK Vestsjælland samt Aarhus Ungdomsvolley.

Flere af holdene har Volleyligaspillere med på holdkortet.

Hos drengene udgøres feltet af DHV/Marienlyst, Gentofte Volley, Hvidovre-Køge, Ikast KFUM, Kolding-Middelfart, VK Vestsjælland, Ungdomsvolley Sydvest samt Holstebro KFUM.

Også hos drengene er der Volleyligaspillere med i trupperne.

Jagten på DM-guld indledes fredag kl. 17:00 og afsluttes søndag med drengenes finale klokken 14:00 og pigernes finale klokken 16:00. Begge finaler vises direkte på Volley TV.  

Kampprogram og holdpræsentationer kan ses her.  

Følg med på Ungdoms DM volleyball Facebooksiden her.
Read 1238 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.