Hjemmesidebanner
mandag, 18 december 2017 14:04

Hvidovres bedstespillere vinder pokaltitlen anno 2017

Written by
Det var ikke kun Volleyliga-mandskaberne, der lørdag eftermiddag kæmpede om titlen som dansk pokalmester 2017 i Frederiksberg Hallen. For første gang nogensinde blev der afholdt pokalfinalestævne for bedstevolley-spillere.

Bedstevolleypokalen var en dyst for spillere over 60 år og blev spillet i en tilstødende hal. Otte opsatte bedstevolley-hold var samlet for at spille om pokalen.

Og da de indledende knæbøjninger var foretaget, der var blevet enighed om kampbolden og hvornår bolden blev dømt inde eller ude, satte Danmarks mest rutinerede volleyballspillere i gang i kampen om pokaltitlen.

Bedstevolley pokalturneringen blev spillet i to grupper med fire hold i hver. Kampene blev spillet som 1 sæt til 25 point.

Hvidovre var gået i skarp træning op til pokalturneringen, hvor de havde fordoblet træningsmængden fra én til to træninger om ugen, og det bar frugt. Hvidovre vandt sin gruppe og skulle dermed møde Vejlby Risskov fra Aarhus, som vandt den anden gruppe, i pokalfinalen.

fight ellenFinalen blev spillet som bedst af 3 sæt og med den officielle bedstevolleybold i 1. sæt og en kidsvolleybold i 2. sæt, da holdene til dagligt træner med forskellige bolde.

I finalen var Hvidovre stærkest og demonstrerede flere gange facetter i spillet, bl.a. nogle knivskarpe smash, der tilnærmelsesvis kunne hamle op med elitespillernes pokalfinaler i hallen ved siden af. Pokalfinalen blev vundet 2-0.

Pokalfighter blev Ellen fra Farum-Holte, der leverede en flot indsats og gang på gang kastede sig rundt efter bolden. 

Efter bedstevolleypokalfinalerne gik deltagerne ind ved siden af i Final 4-hallen og heppede på deres favoritter i elitespillernes pokalfinaler, inden en god håndfuld bedster sluttede dagen af på fornemmeste vis til Dansk Volleyball Galla 2017.

Læs mere om bedstevolley her.

alle bedste
 
 
Read 802 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.