Hjemmesidebanner
tirsdag, 26 september 2017 05:54

Bedstevolley vil være endnu bedre

Written by
Foto: Klaus Sletting Foto: Klaus Sletting
Bedstevolleyklubberne på Sjælland havde samlet 11 bedstevolleyspillere på Volleyball Danmarks kontor i Idrættens Hus for at debattere udvikling af Bedstevolley.

Flere steder i landet skyder nye Bedstevolley-afdelinger op. I september har Kolding VK startet en afdeling op, og Sønderborg VK er også i gang med at lave et bedstevolleyhold, så der nu er 25 afdelinger i Danmark.

Klubberne havde samlet 11 bedstevolleyspillere til at diskutere videreudviklingen af konceptet. De blev blandt andet enige om at begynde at spille træningskampe mod hinanden som en ekstra gang træning ved siden af de stævner, som de deltager i.

”Det er altid en fornøjelse at tale med vores bedstevolleyspillere. De er vildt engagerede, og der kom mange gode input til, hvordan vi kan videreudvikle konceptet,” siger Randi Fechtenburg, bedstevolleykonsulent i Volleyball Danmark.

Samtidig er alle bedstevolleyhold inviteret til at deltage i Volleyball Danmarks pokalstævne den 16. december i forbindelse med elitespillernes Final 4 i pokalturneringen i Frederiksberg Hallen.

Bedstevolley er et spil for alle, uanset hvor meget erfaring man har med boldspil. I bedstevolley træner man både styrke, bevægelighed, balance, koordination og kondition. Det er alle elementer, som er med til at gøre hverdagen lidt lettere og meget sjovere, når de bliver trænet.

Læs mere om Bedstevolley her.
Read 189 times Last modified on torsdag, 05 oktober 2017 12:24
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.