Fredag, 15 september 2017 06:00

Danmarks klogeste volleyballhold?

Written by
Foto: DTU Volley Foto: DTU Volley
Videnskab, volleyball og venskab går hånd i hånd på Danmarks Tekniske Universitet. DTU Volley kan stille med nogle særdeles kloge hoveder på holdkortet.  

Som de står der i hallen i bygning 101E på Anker Engelunds Vej i Lyngby, ligner de ethvert andet volleyballhold i gang med dagens træning. Semi-svedige T-shirts i brogede farver, knæbeskyttere og servemodtagning.

Lige nu er fokus på svæveserver og den forestående kamp i weekenden. Men tidligere på dagen var tankerne ikke rettet mod taktiktavler men kredsede i stedet omkring formelsamlinger.

Den ene kantspiller på DTU Volley forsker i fremtidens energikilder, mens en af centerspillerne forsøger at finde alternative og mindre skadelige stoffer end dagligdagens kemikalier.

Sidemanden i blokaden brugte i sidste semester over 1.000 timer på at uddanne en talegenkendelsesmodel uden at programmere specifikke regler for, hvordan menneskelig tale fungerer, hvilke frekvenser svarer til hvilke fonemer, eller hvad udtalelsens regler er på engelsk i modellen. Modellen bestod i det væsentlige af ca. 100 millioner parametre, som automatisk blev justeret for at omdanne spektrogrammerne til sekvenser af bogstaver.

Eller med andre ord byggede de en talegenkendelsesmodel, hvor inputtet var simpel tale, og outputtet var tekst.

Volleyballholdene på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har nogle særdeles kloge hoveder på holdkortet.

Volleyball naturligt samlingspunkt
Klubbens 105 medlemmer fordeler sig på fire Mix hold og et herrehold. Med mere end ti forskellige nationaliteter samlet i DTU Volley er klubben en multikulturel smeltedigel, hvor bolden er det fælles sprog.

Selvom det akademiske spektrum spænder ligeså bredt som præcisionen af nogle af modtagningerne, fra bachelorer til professorer, så mødes man på neutral bane til bold, når knæbeskytterne først kommer på.

Og selv om man kunne fristes til at tro, at IQ’en er højere end smashhøjden, så vandt herreholdet i den forgangne sæson oprykning til Danmarksserien og blev nummer 2 i Kredspokalen.

På holdet spiller blandt andre Bosse Bandowski fra Tyskland. Udover at være en trussel på kanten, forsker han også i fremtidens energikilder.

”Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle fortsætte med at spille volleyball, da jeg flyttede til København. Jeg har været besat af sporten i seks år. Derfor var det oplagt at blive medlem af DTU Volley, hvor jeg fik muligheden for at socialisere med mine medstuderende,” siger Bosse Bandowski.

”Det er de studerende selv, der kører klubben. Deres engagement i klubben er virkelig ekstraordinært,” siger han.

Det kan formanden for DTU Volley, 27-årige Nienke Müller fra Tyskland, skrive under på. Lige siden hun kom til Danmark i 2014 i forbindelse med en praktikantstilling, begyndte hun til volleyball på DTU.

”Jeg begyndte hurtigt at involvere mig meget i klubben udover træningerne. Jeg blev først medlem af bestyrelsen som spiller- og træneransvarlig og året efter blev jeg formand for klubben,” siger hun.

”Efter jeg var med til at arrangere vores julefrokost, har DTU Volley været en stor del af mit liv,” siger Nienke Müller.

Og ifølge Bosse Bandowski går videnskab, volleyball og venskaber i den grad op i en højere enhed:

”Det er et godt mix af danske og udenlandske gutter. Vi spiller på et ret højt niveau, og derudover har vi det rigtig sjovt uden for banen. Jeg skal være på DTU i nogle år, så jeg håber at være en del af holdets udvikling,” siger Bosse Bandowski.

Du kan læse mere om DTU Volley her.
Read 1634 times Last modified on Mandag, 25 september 2017 07:46

Kontakt

  • Volleyball Danmark
    Idrættens Hus
    DK-2605 Brøndby
    Tlf.: +45 4326 2626
    Fax: +45 4363 2410
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Sportsdirektør

    Mikael Trolle
    Mob.: +45 2096 3380
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Elitechef
    Sven Brix
    Tlf.: +45 4326 2714
    Mob.: +45 2372 8900
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Bredde- og Udviklingschef
    Peter Morell
    Mob.: +45 2372 2764
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for adm.