Torsdag, 07 september 2017 13:16

Novo om volleyball for flygtningebørn: ”Det er et vildt godt koncept”

Written by
Foto: Niels Kliim Foto: Niels Kliim
Interview. For andet år i træk afholder Volleyball Danmark skoleturnering for flygtningebørn. Sammen med Novo Nordisk står dagen på volleyball og sundhedsboder – til stor gavn og glæde for både børn og voksne. Mike Rulis, kommunikationschef i Novo Nordisk, fortæller her om sine oplevelser fra dagen i 2016.

”Jeg tror, det har været en øjenåbner for alle at være med,” siger Mike Rulis.

”For de flestes vedkommende hos os, kender vi kun til flygtningelejre og flygtningebørn gennem medierne. At komme herud og opleve den diversitet der er i den her gruppe. Lærerne har nogle fantastiske evner til at holde styr på en så heterogen børneflok og se den glæde, som børnene har ved bare at spille volleyball. Det er ubeskriveligt,” siger Mike Rulis.

”Pædagogerne herude var meget i tvivl om, hvorvidt børnene overhovedet kunne indgå i det her og ville forstå, hvad det drejede sig om og havde lyst til det. Men fra det sekund, vi gik i gang, var de ellevilde. Det gjaldt både de helt unge og de ældre børn. Jeg havde selv en gruppe af de helt små. De var helt i en anden verden, da først bolden blev givet op. De gik så meget op i det. Jeg kunne se på de store, at det var lige sådan hos dem,” siger Mike Rulis.

Højdepunkt i en ellers trist hverdag
”Jeg synes, at det har været en kæmpe oplevelse. Og jeg tror, jeg taler for alle, der har været med,” siger han,” siger Mike Rulis.

”Jeg tror, det har givet os alle sammen et mere nuanceret billede af alle de problemstillinger, der er omkring flygtningebørn i Danmark. Men også de triste vilkår, de lever under, må man jo nok sige. Det siger lidt om, hvor få variationer, der i øvrigt er for dem i hverdagen, når en dag som i dag med volleyball kan være så stort et break for dem,” siger han.

”Jeres koncept holder vand. Forstået på den måde, at det er ikke alene velopdragne danske skolebørn inden for en vis aldersgruppe, det dur på. Nogle af børnene i dag var 19 år, nogle af dem var 6. Alle syntes, at det var fedt. Det er et vildt godt koncept,” siger Mike Rulis.

Novo kan lære af kaos
”Pædagogerne forsøger hver dag at skabe en form for orden i kaos. Det er ikke noget, vi er vant til, når vi arbejder i en virksomhed, hvor alt er super struktureret og alle ved, præcis hvad de skal gøre. Og alle gør, præcis hvad de forventes at gøre. Der er systemer og processer for alt. Herude er det ens evne til at improvisere og vende en kedelig situation til noget godt,” siger Mike Rulis.

”Man skal forstå de spil, der er imellem de unge mennesker. Det giver nogle udfordringer, og dermed lærer vi også noget af det, som jeg er sikker på, vi kan bruge, når vi kommer tilbage på arbejdspladsen,” siger han.

”Stor respekt til de mennesker, der arbejder med det her til hverdag.”

Skoleturneringen afvikles fredag den 8. september.
Read 504 times Last modified on Mandag, 18 september 2017 09:55

Kontakt

  • Volleyball Danmark
    Idrættens Hus
    DK-2605 Brøndby
    Tlf.: +45 4326 2626
    Fax: +45 4363 2410
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Sportsdirektør

    Mikael Trolle
    Mob.: +45 2096 3380
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Elitechef
    Sven Brix
    Tlf.: +45 4326 2714
    Mob.: +45 2372 8900
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Bredde- og Udviklingschef
    Peter Morell
    Mob.: +45 2372 2764
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for adm.