Torsdag, 01 juni 2017 06:00

Det ville svare til, at 170.000 danskere gik til volleyball

Written by
Foto: Privat Foto: Privat
Kidsvolley på Færøerne. Med dansk hjælp vokser Kidsvolley på Færøerne. De seneste otte måneder har Volleyball Danmarks Bredde- og Udviklingschef Peter Morell udlevet en drøm og arbejdet med at udvikle Kidsvolley hos vores nordiske broderfolk.

De 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet syner ikke af meget, når man kigger på et Europakort.

Men Færøerne gemmer både på en storslået natur og en pæn del volleyballspillere blandt de 50.000 indbyggere.

Selvom man ikke tæller medlemmer på Færøerne, som man gør i Danmark, så er der anslået 1.500 volleyballspillere deroppe. Det svarer til tre procent af den færøske befolkning.

Gjaldt samme procentsats herhjemme, ville cirka 170.000 danskere gå til volleyball, som dermed ville være den 5. største sportsgren i landet. En del mere end de 15.500 medlemmer, der er ifølge seneste optælling fra DIF.

Måske kommer der endda endnu flere volleyballspillere på Færøerne i fremtiden.

LÆS OGSÅ: I DEN HER BYGD SPILLER VI KUN VOLLEY

Samme tilgang – men noget lettere, når der kun er ni klubber i landet
Volleyball Danmarks Bredde- og Udviklingschef Peter Morell har arbejdet sammen med det færøske volleyballforbund siden 2000.

Da han sidste år valgte at trappe ned, blev der plads til at komme op og udleve en drøm på Færøerne. Og de seneste otte måneder har Peter Morells primære fokus være at udvikle Kidsvolley deroppe.

”Det har været fantastisk, ” siger han.

”Den måde, vi arbejdede på Færøerne, har meget afspejlet den måde, vi har arbejdet med og udviklet Kidsvolley i Danmark. Jeg kunne bruge de samme elementer,” siger Peter Morell.

Han har kunnet lave de samme ting på Færøerne som i Danmark, da det danske og færøske folk er broderfolk og i den grad ligner hinanden, fortæller Peter Morell:

”Børn, forældre og skoler reagerer på nøjagtig samme måde på Færøerne som i Danmark,” siger han.

”Forskellen er bare, at på hele Færøerne er der kun ni volleyballklubber at forholde sig til. Der omkring 20 skoler at forholde sig til. Så det har været væsentlig nemmere at implementere Kidsvolley på øerne, end at skulle hele Danmark rundt med 335 volleyballklubber,” siger Peter Morell.

LÆS OGSÅ: HAR MAN NOGENSINDE NOK FRIVILLIGE?

Høster international anerkendelse
Ligesom herhjemme har arbejdet bestået i at være ude og have fat i lærerne og lave helt praktiske forløb med eleverne. Peter Morell har lavet undervisningsforløb, været i klubben og inspireret dem. Inspireret dem til, hvordan de kommer videre og organiserer sig.

Og arbejdet har været en succes.

”Nu tæller man ikke medlemmer på Færøerne, som man gør i Danmark. Så det er svært at gøre op på den måde. Men til det afsluttende stævne for børn under 12 år var der 105 hold tilmeldt. Det er væsentlig flere end de foregående år. Målt på det parameter har det været en succes. Også i forhold til de tilkendegivelser vi har fået fra forældre og lærere, har det været en succes,” siger Peter Morell.

Det har vakt opsigt, hvad et lille land har været i stand til at gøre. Derfor har det europæiske volleyballforbund CEV og det international volleyballforbund FIVB bevilget et pæn portion penge til at videreudvikle Kidsvolley på Færøerne.
Read 1391 times Last modified on Torsdag, 08 juni 2017 07:08

Kontakt

  • Volleyball Danmark
    Idrættens Hus
    DK-2605 Brøndby
    Tlf.: +45 4326 2626
    Fax: +45 4363 2410
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Sportsdirektør

    Mikael Trolle
    Mob.: +45 2096 3380
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Elitechef
    Sven Brix
    Tlf.: +45 4326 2714
    Mob.: +45 2372 8900
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Bredde- og Udviklingschef
    Peter Morell
    Mob.: +45 2372 2764
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for adm.