Mandag, 07 november 2016 12:00

Nu kan du tilmelde dig Pokalfestivalen

Written by
Den traditionsrige Pokalfestival er en weekend i børnenes tegn med sjov og masser af volleyball. Og der er flere gode grunde til at melde sig til Pokalfestivalen den 21. og 22. januar 2017 lige med det samme. På grund af den store interesse og høje antal deltagere er der nemlig sat loft på antallet af hold.

Snyd ikke dig selv og dit hold for et brag af en Pokalfestival, hvor weekenden står i børnenes og de unges tegn med sjov, hygge og venskaber på tværs af landet. Og ikke mindst kampe om de store pokaler til mestrene i alle rækker. Som de andre år vil der naturligvis være medaljer til alle deltagere.

Sidste år foldede over 500 Kids-, teen- og beachvolleyspillere talentet sig ud med humøret i højsædet til Pokalfestivalen. Der er plads til det samme antal hold til årets Pokalfestival, men heller ikke mange flere. Derfor er der i år sat begrænsning på antal hold.

”Tilmeldinger er derfor efter "Først til Mølle" princippet,” siger Christina Attrup Juhl, teamleder i Bredde- og udviklingsafdelingen i Volleyball Danmark.

”Man kommer på venteliste, hvis ens række bliver fyldt op. Hvis der er rækker, som ikke er fyldt op efter tilmeldingsfristen den 1. december, kan holdene på ventelisten komme i spil, da der kan blive åbnet for flere hold i de fyldte rækker,” siger hun.

Pokalfestivalen løber af stablen lørdag den 21. og søndag den 22. januar 2017.

Alle kids- og teenhold spiller i Marienlystcentret, hvor der lægges gulv på området i tennishallen og der desuden spilles i to haller. Beachvolleyspillerne skal en tur til Odense Beach Hal.

Pokalfestivalen afvikles i samarbejde med DHV, Fortuna Odense Volley, Marienlyst og Odense Beachvolley.

Sidste frist for tilmelding er fredag d.16. december.  
Læs mere om Pokalfestivalen og gå til tilmelding her.
Read 444 times Last modified on Onsdag, 09 november 2016 12:29

Kontakt

  • Volleyball Danmark
    Idrættens Hus
    DK-2605 Brøndby
    Tlf.: +45 4326 2626
    Fax: +45 4363 2410
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Sportsdirektør

    Mikael Trolle
    Mob.: +45 2096 3380
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Elitechef
    Sven Brix
    Tlf.: +45 4326 2714
    Mob.: +45 2372 8900
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Bredde- og Udviklingschef
    Peter Morell
    Mob.: +45 2372 2764
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for adm.