Hjemmesidebanner
lørdag, 15 december 2018 17:41

Gentofte overvandt skidt start og indtager pokaltronen

Written by
Foto: MortenO.com Foto: MortenO.com
Gentofte Volley genvinder pokaltitlen i volleyball, da de med en kraftindsats besejrede Hvidovre VK i finalen ved Final 4 i Brøndby Hallen.

Final 4, pokalfinale: Gentofte Volley vs. Hvidovre VK: 3-1 (23-25, 25-20, 25-18, 25-22)
Brøndby Hallen


Begge hold kom på banen med stor tænding og power på slagarmen. Holdene var stærke i deres sideout, og serven skiftede fra side til side, inden Gentofte fik opbygget et lille forspring, der holdte frem til 22-19. Så scorede Hvidovre fem point i streg og stod pludselig med to sætbolde på hånden, som de konverterede til sætsejr 25-23.

Gentofte tog teten tidligt i 2. sæt, dog uden rigtig at stikke helt af fra Hvidovre, der var ved at få kontakt igen17-18. Denne gang slap Gentofte dog ikke føringen og lukkede sættet 25-20. 1-1.

Meget lidt skilte de to hold ad frem til 10-8 i Hvidovres favør. Men så gik Gentoftes Mads Kyed ned bag servelinjen, hamrede ikke færre end ti server afsted i træk, der både kostede Hvidovre begge deres timeouts og føring, nu bagud 18-12. Derfra var det blot et spørgsmål om sætsejrens størrelse til Gentofte, som blev 25-18.

Hvor de første tre sæt havde været et tæt tovtrækkeri, virkede luften til at være gået en smule ud af Hvidovre-ballonen i 4., hvor de havde svært ved at følge med Gentofte, som ufortrødent buldrede videre.

Men så leverede Hvidovre et voldsomt comeback. Efter at være nede 7-12 hamrede Hvidovre sig foran 16-13. Her fandt Gentofte tilbage til de gode takter, tog føringen tilbage og kørte sættet og kampen i hus med 25-22 og 3-1.

Gentofte-anfører Peter Trolle Bonnesen blev kåret til Pokalfighter.

”Vi kommer skidt fra start og laver for mange fejl. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det altid bliver så nervøst for os, når vi står i finalen, for vi har stået i den her situation mange gange før,” siger han.

”Efter 1. sæt bliver vi enige på bænken om, at vi skal gå ud og spille resten af kampen som enhver anden kamp. Gør vi det, så ved vi, at vi har en stor chance for at trække os sejrrigt ud,” siger Peter Trolle Bonnesen.

”Og så stepper Mads Kyed bare enormt op i de tre sidste sæt og viser, hvorfor han er one of a kind i verden. Hvis jeg kunne give pokalfighter-prisen videre, så er der ingen tvivl om, at han skulle have den,” siger han.

Tidligere på dagen vandt BK Marienlyst bronzekampen med 3-o over ASV.

KAMPPROGRAM FINAL 4

Fredag den 14. december
Kl. 13.00: Semifinale damer: Holte IF vs. Elite Volley Aarhus: 3-0 (25-14, 25-16, 25-19)
Kl. 15.00: Semifinale damer: Brøndby VK vs. Fortuna Odense: 3-2 (22-25, 25-21, 25-23, 26-28, 15-12)
Kl. 17.00: Semifinale herrer: BK Marienlyst vs. Gentofte Volley: 0-3 (22-25, 18-25, 16-25)
Kl. 19.00: Semifinale herrer: Hvidovre VK vs. ASV: 3-1 (27-25, 25-20, 29-31, 25-14)

Lørdag den 15. december              
Kl. 09.00: Bronzekamp damer: Elite Volley Aarhus vs. Fortuna Odense: 3-1 (20-25, 27-25, 25-21, 25-21)
Kl. 11.00: Bronzekamp herrer: BK Marienlyst vs. ASV: 3-0 (25-21, 29-27, 25-22)
Kl. 13.30: Pokalfinale damer: Holte IF vs. Brøndby VK: 2-3 (21-25, 20-25, 25-13, 25-16, 17-19)
Kl. 16.00: Pokalfinale herrer: Gentofte Volley vs. Hvidovre VK
Read 689 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.