Hjemmesidebanner
fredag, 14 december 2018 20:51

Hvidovre klar til klubbens 2. pokalfinale nogensinde

Written by
Foto: MortenO.com Foto: MortenO.com
Hvidovre Volleyballklub kan for 2. gang i klubbens historie se frem til at skulle spille pokalfinale, efter de fredag aften besejre ASV ved Final 4 i Brøndby Hallen.

Final 4, semifinale: Hvidovre VK vs. ASV Århus: 3-1 (27-25, 25-20, 29-31, 25-14)
Brøndby Hallen


ASV stod i deres Final 4-debut, mens modstanderen Hvidovre var sluttet igennem nåleøjet for 3. gang.

Hvis aarhusianerne havde premierenerver på, viste de det dog ikke på banen, hvor ASV tog teten i 1. sæt og længe førte med 4-5 point. ASV kunne se Hvidovre stille og roligt vende sættet som scoren nærmede sig 20, inden Peter Jensen på sjællændernes 3. sætbold bandt knude med et servees 27-25.

Derfra sivede noget at den gode energi ud af ASV-mandskabet, der lige gik nogle procenter ned i kadence og dermed havde sværere ved at stå imod et mere stabilt og vedholdende Hvidovre-hold, som sikrede sig 2. sæt 25-20. Men bedst som publikum i Brøndby Hallen troede, at semifinalen skulle ende 3-0, fandt ASV nogle gemte resurser frem og fightede sig tilbage, inden de konverterede deres 5. sætbold til sætsejr 31-29 og reducering 2-1.

Det var dog også det sidste i ASV-maskinen. Bold for bold bevægede Hvidovre sig mod sætsejren i 4. sæt, som blev vunder 25-14 og dermed kampen 3-1.

Dermed er der lagt op til en gentagelse af pokalfinalen fra 2016, hvor Hvidovre krydsede klinger med Gentofte, som tidligere på aftenen avancerede ved Final 4.

Hvidovre-træner Martin Olesen:

”Det er en meget underlig kamp og ikke lig nogle andre kampe, vi har spillet. der er ingena af holdende, der rigtig fandt fodfæste. Vi er glade for sejren og for, at vi nu er i pokalfinalen,” siger han.

” Vigtigst af alt er, at vi får en fælles forståelse af, at det er en helt ny kamp i morgen. Dér starter vi forfra. Vi skal være bedre til at balancere, hvornår vi skal være rolige, og hvornår vi skal være aggressive. Og så skal vi forsøge at blive så fysisk klar som muligt,” siger Martin Olesen.

ASV-træner Søren Hansen:

”Jeg synes, at vi spiller en rigtig god kamp. Vi havde mulighederne for at tage 1. sæt, men dem missede vi. Vi kommer tilbage i 3. sæt, men så er vi også løbet tør og har ikke så meget mere at komme med i 4. sæt,” siger han.

”I morgen skal vi spille på vilje og engagement. Og så skal vi minimere de perioder, hvor vi falder ud og går lidt ned i gear,” siger Søren Hansen.

Med sejren er Hvidovre klar til pokalfinalen i morgen klokken 16:00, hvor de møder Gentofte Volley.

Bronzekampene livestreames på Volley TV, mens pokalfinalerne livestreames på Ekstra Bladet TV.

KAMPPROGRAM FINAL 4

Fredag den 14. december
Kl. 13.00: Semifinale damer: Holte IF vs. Elite Volley Aarhus: 3-0 (25-14, 25-16, 25-19)
Kl. 15.00: Semifinale damer: Brøndby VK vs. Fortuna Odense: 3-2 (22-25, 25-21, 25-23, 26-28, 15-12)
Kl. 17.00: Semifinale herrer: BK Marienlyst vs. Gentofte Volley: 0-3 (22-25, 18-25, 16-25)
Kl. 19.00: Semifinale herrer: Hvidovre VK vs. ASV: 3-1 (27-25, 25-20, 29-31, 25-14)

Lørdag den 15. december              
Kl. 09.00: Bronzekamp damer: Elite Volley Aarhus vs. Fortuna Odense
Kl. 11.00: Bronzekamp herrer: BK Marienlyst vs. ASV
Kl. 13.30: Pokalfinale damer: Holte IF vs. Brøndby VK
Kl. 16.00: Pokalfinale herrer: Gentofte Volley vs. Hvidovre VK

- Med forbehold for forsinkelser begge dage.
Read 785 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.