Hjemmesidebanner
tirsdag, 25 september 2018 06:00

I dag begynder ny spændende sæson af Volleyligaen

Written by
Foto: Flemming Patulski Nielsen Foto: Flemming Patulski Nielsen
Godt fem måneder er gået, siden det sidste 25-tal på pointtavlen blev vendt i Volleyligaen. I aften er det igen endelig blevet tid til Volleyligabold, når den nye sæson begynder.

Landets bedste volleyballrække tager i aften hul på en ny sæson. Årets første Volleyligakamp er et opgør i damernes liga mellem oprykkerne fra Gentofte Volley og Frederiksberg Volley.

Der er høje forventninger til den nye sæson både blandt spillere, trænere og selvfølgelig også hos Volleyball Danmarks faste Volleyliga-kommentator Casper Ahlehoff Hansen.

”Det er altid spændende at følge de første kampe i en ny sæson. Tavlen er visket ren, og man får et indblik i, hvordan holdene ser ud, om de har fundet hinanden, og hvordan styrkeforholdene ser ud på banen frem for på papiret,” siger han.

”Det bliver voldsomt spændende at se, hvad oprykkerne kommer med. Der kunne ligge nogle rigtig sjove overraskelser og lure,” siger Casper Ahlehoff Hansen.

”Der er blevet rokeret rundt på nogle profiler både hos damerne og herrerne, profiler har forladt ligaen og andre er kommet hjem, og endelig er der kommet nogle interessante udenlandske navne til, som jeg også glæder mig til at se, hvad kan bidrage med,” siger han.

”Jeg ser frem til endnu en fremragende sæson i den danske Volleyliga med en masse gode kampe på Volley TV,” slutter Casper Ahlehoff Hansen.

Du kan som altid se stillingen, finde kampprogrammet og dykke ned i statistikken på det dedikerede Volleyliga-site. Klik her for at komme til damernes og her for at komme til herrernes.

Danmarks bedste volleyballkanal på nettet, Volley TV, streamer, som altid et hav af kampe i knivskarp kvalitet. Klik her for at se, hvornår du skal reservere skærmen.
Read 597 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.