Hjemmesidebanner
torsdag, 20 september 2018 06:54

Disse profiler skal du holde øje med i den kommende Volleyligasæson

Written by
Foto: Jan Hyldebrandt-Larsen Foto: Jan Hyldebrandt-Larsen
Cheftrænerne i de 20 Volleyliga-klubber er blevet bedt fremhæve deres største profil i denne sæson. Se her hvem der, måske, bliver de toneangivende spillere.

HERRERNES VOLLEYLIGA

Amager VK:
”Det er svært at udpege en ”største profil”, men anfører og eneste hæver Frederik Holm skal spille godt. Pau Larsen skal som libero bære modtagningen og bliver ligeledes afgørende,” siger Joakim Larsen.

ASV:
”Jeg ser Jonas Muff-Weber som en stor profil. Han kan få alle angribere til at ryste i bukserne,” siger Søren Hansen.

Gentofte:
“Jeg er stadig i gang med at lære spillerne at kende, så det er svært at fremhæve nogen specifik. Gutterne arbejder hårdt, og jeg forventer at alle bidrager med alt, hvad de har, i denne sæson," siger Shane Smith.

Hvidovre:
“Vi har flere profiler, men efter sidste sæsons dominans ved nettet har vi store forventninger til anfører Nicolai Houmann. Han er en utrolig vigtig brik i vores defensiv,” siger Martin Olesen.

Ikast KFUM:
”Oriol Lacalle Herera,” siger Peter Kjellerup.

Ishøj:
”I denne sæson har hver enkelt spiller en nøglerolle i at opbygge et stærkt ligahold. For denne gruppe er det vigtigt, at alle arbejder som en enhed for holdets bedste,” siger Robert Zuchowski

Marienlyst:
”Hos os er den vel nok største profil, blandt mange, Sigurd Varming, der kommer til at spille en nøglerolle i angrebet,” siger Kaj Jeppesen.

Middelfart:
“Jeg kan ikke pege på én spiller, der vil blive den største profil. Klubben har opbygget et meget stærkt hold, og vi har mange løsninger. Alle gutterne er fast besluttede på at gøre det godt, og jeg tror, at netop det vi vil være vores styrke,” siger Matteo Pazienza.

Nordenskov:
“Jordan Colotti bliver vores nøglespiller for os som udviklingshold,” siger Brendan Garlick.

VK Vestsjælland:
”Holdets største profil er uden tvivl den ultrahårdt servende Oskar Madsen, som lige er blevet udtaget til A-landsholdet,” siger Michael Birk Nielsen.

Aalborg:
”Vores anfører, Patrick Jørgensen, er vores største profil. Patrick har de sidste sæsoner været vores Go to Guy og vil også være det denne sæson. Derudover har jeg høje forventninger til især Nicolai Tange Jørgensen. Nicolai er inde i en rivende udvikling og har med sin højde og fysik rigtig gode forudsætninger ved nettet,” siger Mads Peter Hilligsøe.


DAMERNES VOLLEYLIGA

Brøndby:
”Eva Bang bliver meget afgørende for vores succes på mange måder,” siger Jens Bang.

Elite Volley Aarhus:
“Det er svært at sige, hvem der bliver vores største profil, da vi har mange lovende spillere på holdet i år,” siger Quentin Moore.

Fortuna Odense:
”Grundkernen, de seks spillere, som går igen fra forrige sæson. De får en vigtig rolle i at gå forrest og steppe op og vise vejen for de nytilkomne,” siger Britt Hofstedt Hansen.

Frederiksberg:
”På det her hold er jeg nødt til at give trænersvaret: Holdet bliver profilen. Vi har en bred trup med mange forskellige typer og kompetencer, og hvis vi ikke får brugt dem, bliver sæsonen svær,” siger Thomas Bondebjerg.

Gentofte:
”Man skal helt sikkert holde øje med Mikala Mogensen, Sofia Bisgaard og Clara Windeleff. Disse tre spillere er fremtiden i dansk volleyball. Hvis de kan fortsætte med at lære og træne fed formål, bliver de snart den gnist, som A-landsholdet mangler,” siger Chris Cheng.

Holte:
”Det er svært at sige på nuværende tidspunkt,” siger Sven-Erik Borch Lauridsen.

Ikast KFUM:
”Profilen er ”holdet”. Og på holdet finder vi Itziar Lacalle fra Barcelona, som får en vigtig rolle på holdet,” siger Mats Björkman.

Team Køge:
”Katrine Strøbæk gjorde en god figur på damelandsholdet i EM-kvalifikationen, og hende forventer vi os meget af. Desuden vil vores anfører og drivkraft Emma Brix atter få en stor betydning for holdet,” siger Sven Brix.

VK Vestsjælland:
”Jeg tror, at vores største profiler i denne sæson bliver Katrine Lundberg og Sarah Burris,” siger Jovan Šajnberger.
Read 3924 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.