Hjemmesidebanner
fredag, 13 april 2018 12:20

Tre intense finaledage venter i Volleyligaen

Written by
Foto: Niklas H. Persson Foto: Niklas H. Persson
Der skal kåres en bronzevinder hos herrerne, og i DM-finalerne bringer to hold sig et skridt nærmere DM-guldet. Fredag, lørdag og søndag står i den grad i volleyballens tegn. Kan man ikke komme i hallen, streamer Volley TV alle kampe.

Torsdag aften sikrede Amager VK’s kvinder sig bronzemedaljer. Og i aften og resten af weekenden venter der endnu mere spændende volleyball.

Fredag aften klokken 18.30 tørner Hvidovre VK og Boldklubben Marienlyst i den altafgørende bronzekamp. Danmarks bedste volleyballkanal på nettet, Volley TV, er selvfølgelig på pletten og dækker kampen om bronzemedaljer.

Lørdag overtager kvinderne den indfarvede bane, når Brøndby og Holte krydser klinger i den 3. DM-finale. Det står helt lige 1-1 efter de to første opgør, hvor holdene begge vandt på deres respektive hjemmebane. I lørdagens kamp har Brøndby igen hjemmebanefordel, da de vandt grundspillet.

Se med fra 15.45, når Volley TV streamer den kamp i vanlig knivskarp kvalitet.  

Søndag runder Gentofte og Middelfart en dejlig volleyweekend af med deres 3. DM-finale. Efter de to første dueller er der balance i DM-regnskabet, da begge mandskaber vandt på hjemmebane. I søndagens kamp har Gentofte, der vandt grundspillet, hjemmebanefordel.

Se med fra 15.45 på Volley TV. 

Bronzekampe, herrer
06. april: Boldklubben Marienlyst vs. Hvidovre VK: 1-3 (31-33, 17-25, 25-16, 25-27)
10. april, 19:00: Hvidovre VK vs. Boldklubben Marienlyst: 1-3 (21-25, 25-19, 24-26, 15-25)
13. april, 18:30: Hvidovre VK vs. Boldklubben Marienlyst

DM-finaler, herrer
08. april: Middelfart VK vs. Gentofte Volley: 3-2 (14-25, 25-23, 25-20, 20-25, 15-12)
12. april: Gentofte Volley vs. Middelfart VK: 3-0 (25-22, 25-15, 25-22)
15. april, 16:00: Gentofte Volley vs. Middelfart VK
18. april, 19:00: Middelfart VK vs. Gentofte Volley
20. april, 19:00: Gentofte Volley vs. Middelfart VK

Klik her for at komme til herrernes Volleyliga site.

DM-finaler, damer
07. april: Holte IF vs. Brøndby VK: 3-1 (26-24, 23-25, 25-19, 25-21)
11. april: Brøndby VK vs. Holte IF: 3-1 (17-25, 25-20, 25-20, 25-16)
14. april, 16:00: Brøndby VK vs. Holte IF
17. april, 19:00: Holte IF vs. Brøndby VK
19. april, 19:00: Brøndby VK vs. Holte IF

Klik her for at komme til damernes Volleyliga site.
Read 271 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.