Hjemmesidebanner
torsdag, 18 januar 2018 06:00

Dansk-norsk duel om den nordiske klubmesterskabstitel

Written by
Foto: MortenO.com Foto: MortenO.com
To danske og to norske hold er klar til at spænde servearmen og spartle blokaderne, når finalerne i NEVZA Club Championships NCC spilles fredag, lørdag og søndag i Stadionhal 1 i Brøndby. Læs hvordan de danske cheftrænere går ind til kampene.

Holte og Brøndby var suveræne i gruppespillet i NEVZA Club Championships, hvor begge mandskaber ubesejrede spillede sig i finalerne.

Ligeså suveræne var norske Førde, der uden nederlag i gruppespillet kvalificerede sig til NCC-finalerne fra den sidste gruppe, mens Oslo Volley snuppede den sidste finaleplads som bedste 2’er.

Nu gælder det så de afgørende slag i NEVZA Club Championships-finalerne, der spilles i Stadionhal 1 i Brøndby den 19.-21. januar.

Cheftræner hos de regerende NCC-mestre Holte, Sven-Erik Borch Lauridsen, ser frem til at skulle forsvare titlen og har haft gang i den store forberedelse:

”Vi har et nyt hold, så det er svært at hive sidste års sejr med ind i den her turnering,” siger Sven-Erik Borch Lauridsen.

”Vi har forberedt os bredt, da vi kan risikere at få brug for det hele. Så skal vi ikke spilde tiden med det i weekenden,” siger han.

”Vi har et tætpakket kampprogram her i januar med både liga, Europa Cup og NCC. Vi har samlet meget viden ind, faktisk har vi et efterslæb med at samle op på al den viden på grund af det tætte kampprogram, så får vi ikke trænet så meget,” siger Sven-Erik Borch Lauridsen.

”Spillerne er bevidste om, hvordan de skal spille for at spille godt. Så vi går fra kamp til kamp og håber, at det er nok til at vinde,” slutter Holte-træneren.

Brøndby vandt NCC-sølv sidste år, og her er cheftræner Jens Bang klar i mælet om, hvordan de går ind til kampene:

”Vi går ind til finalerne med en tro på, at det kan lade sig gøre at vinde turneringen,” siger Jens Bang.

”Vi har set de norske hold an, da de lige har spillet pokalfinale. Ud fra det, regner jeg med, at det bliver Holte og os i finalen. Og dér bliver det dagsformen, som er afgørende,” siger han.

Kampene streames live på Sidecourt.
Se meget mere fra NEVZA Club Championships og følg med på Facebook her.

Match schedule and results here.

KAMPPROGRAM NCC-FINALER, DAMER
19/01, 17.30: Førde VBK - Brøndby VK (SE PÅ LIVESTREAM)  
19/01, 20.00: Holte IF - Oslo Volley (SE PÅ LIVESTREAM)  

20/01, 14.30: Vinder kamp 1 vs. Taber kamp 2 (SE PÅ LIVESTREAM)  
20/01, 17.00: Vinder kamp 2 vs. Taber kamp 1 (SE PÅ LIVESTREAM)  

21/01, 12.00: Taber Semi 1 vs. Taber Semi 2 (SE PÅ LIVESTREAM
21/01, 14.30: Vinder Semi 1 vs. Vinder Semi 2 (SE PÅ LIVESTREAM)
Read 501 times
Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.