Søndag, 05 november 2017 20:08

Holte, Brøndby og Marienlyst booker billet til NCC-finaler

Written by
Foto: NCC Foto: NCC
11 damehold og 9 herrehold krydsede i weekenden klinger i gruppespillet i NEVZA Club Championships, NCC. Tre danske hold viste storspil og gik ubesejrede videre til finalespillet.

Holtes regerende NCC-mestre var selv værter for Gruppe A, hvor de tog imod ToppVolley Norge, TIK Viking og Volleyliga-kollegerne Amager.

Holte viste dog ikke den store gæstfrihed og vandt tre gange 3-0, hvilket sender dem suverænt til tops i gruppe og direkte i finalespillet.

Samme scenarie udspillede sig i det andet gruppespil på dansk grund, Gruppe B i Brøndby. Her var klubben fra den københavnske vestegn også det stærkeste hold i gruppen, hvor de vandt 3-0 over Afturelding og 3-1 over Oslo Volley.

Dermed er Brøndby også videre til finalespillet. Her for de to danske klubber selskab af Førde VK, som vandt Gruppe C samt Oslo Volley, som blev bedste 2’er.

Finalespillet spilles den 19.-21. januar. Værterne offentliggøres senere.

Amager og Køge fik begge en sejr, men det var desværre ikke nok til at sende dem videre fra gruppespillet.

Marienlyst også i finalespillet
Hos herrerne havde Marienlyst fordel af hjemmebane, og den udnyttede de. De regerende danske mestre vandt 3-0 over Afturelding og 3-1 over Randaberg og sikrede sig dermed 1. pladsen i Gruppe B og en billet videre til finalespillet.

Marienlyst bliver eneste danske herrehold i NCC-finalespillet. Hvidovre måtte desværre rejse hjem fra gruppespillet i Norge uden en sejr, mens Ishøj, der var værter for Gruppe C, sluttede på 2. pladsen med en 3-0 sejr over Polonia London. Det var desværre ikke nok til at blive bedste 2’er.

Marienlyst får selskab af Viking, Tromsø og Randaberg i herrernes finalespil, som afvikles den 26.-28. januar. Værterne offentliggøres senere.

Se alle resultater og stillinger her.
Og se meget mere på Facebook her.
Read 762 times Last modified on Mandag, 13 november 2017 09:04

Kontakt

  • Volleyball Danmark
    Idrættens Hus
    DK-2605 Brøndby
    Tlf.: +45 4326 2626
    Fax: +45 4363 2410
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Sportsdirektør

    Mikael Trolle
    Mob.: +45 2096 3380
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Elitechef
    Sven Brix
    Tlf.: +45 4326 2714
    Mob.: +45 2372 8900
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


    Bredde- og Udviklingschef
    Peter Morell
    Mob.: +45 2372 2764
    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for adm.