Jakob Wärme Lykke

Jakob Wärme Lykke

Kan Køge stille noget op mod storfavoritterne Holte, når klubberne mødes i deres 2. semifinale tirsdag aften? Volley TV viser kampen direkte fra klokken 18:30.

Holte og Køge mødes tirsdag aften til deres 2. semifinale. Holte tog 1. stik med 3-1 og kan på hjemmebane i Ny Holtehal bringe sig snublende en DM-finale.

Holte er storfavoritter i semifinalen mod Køge. Holte har vundet DM-medaljer de seneste 29 år i træk, mens Køge står i klubbens første semifinale nogensinde.

Køge viste dog i klubbernes første semifinalemøde, at de ikke stikker op for bollemælk ved at vinde 1. sæt og var godt med i 2. sæt.  

”Køge viste især i 1. sæt, at de fortjener at stå i DM-semifinalen. Det var tydeligt, at Holte lige skulle banke rusten af hænderne, efter de har holdt pause, mens Køge spillede kvartfinaler,” siger Casper Ahlehoff Hansen, der kommenterer kampen direkte på Volley TV.

”Holte skal lige i gear igen. Det er Køges mulighed for at lave et resultat. Men jeg regner med, at Holte bare er endnu skarpere og slår endnu hårdere i aften, end de gjorde i den første semifinale,” siger han.

Se semifinalen mellem Holte og Køge direkte på Volley TV tirsdag fra klokken 18:30 her.
300 elever fra 9. klasser over hele landet har siden tirsdag kæmpet om titlen som Danmarks bedste skoleklasse i volleyball. Vindere blev pigerne fra Vrå Skole i Nordjylland og drengene fra Birkerød Skole i Nordsjælland.

Mere end 450 hold fra hele landet var kogt ned til 25, da finalestævnet i DM i Skolevolley blev afviklet i Skolevolley i Vejen Idrætscenter, skriver jv.dk.  

Det var dermed kun essensen, som var tilbage i turneringen, der begyndte tirsdag. I alt 12 drengehold og 13 pigehold havde spillet sig frem til finalestævnet

På stævnets sidste dag torsdag var det da også ganske tydeligt, at de tilbageværende hold havde haft rigelig mulighed for at finde frem til topniveauet i de indledende kampe.

Både piger og drenge var spillet godt sammen og gik til stålet i drabelige dueller, hvor de unge mennesker flere gange måtte ned og rode på gulvet efter en veleksekveret returbold fra den anden side af banen.

Til finalerne blev Vejen Idrætscenter bygget om. De små baner pillet ned, og en stor finalebane sat op med tilskuerrækker på alle fire sider.

Her kunne eleverne først se pigernes finale, hvor Vrå Skole slog Marievangsskolen fra Slagelse med 2-0 i sæt. Bagefter besejrede fra Birkerød Skole drengene fra Bryndum fra Esbjerg med samme finalecifre.

Kilde: jv.dk
Det danske herrelandshold i volleyball står over for en omfattende landsholdssæson med både VM-kvalifikation og som prikken over i’et: Final 4 i European League på hjemmebane. Landstræner Mikael Trolle har sat navne på sin bruttotrup.

Herrelandsholdet begynder med en tryout, hvor potentielle landsholdskandidater skal forsøge at overbevise landstræneren om, at netop de skal med i den endelige 14 mands trup.

Mikael Trolle har indkaldt 13 unge spillere til tryout den 24.-28. april.

”Vi har en række meget lovende og talentfulde spillere, som banker på til landsholdet. Tryout’en er en mulighed for at komme i betragtning til landsholdet. Samtidig kan vi se, hvordan vi kan arbejde med dem fremover, så de bliver endnu bedre,” siger Mikael Trolle.

Efter tryout’en reduceres bruttotruppen til 16-18 spillere, som træner i perioden primo maj til medio juli.

Trænerstaben udtager løbende de 14 spillere, som skal repræsentere Danmark ved de enkelte landskamparrangementer i 2017.

Første udfordring for de danske volleyherrer er VM-kvalifikationen i Kroatien til maj, hvor Danmark møder Hviderusland, Kroatien, Norge, Serbien og Schweiz.

Højdepunktet på landsholdssæsonen er dog European League, hvor Danmark er værter for Final 4 den 1. og 2. juli.

BRUTTOTRUP, HERRELANDSHOLDET

Hæver
Axel Jacobsen (San Lorenzo - ARG)
Sebastian Mikelsons (Gentofte Volley - DEN)
Mads Kyed Jensen (Gentofte Volley - DEN)

Libero
Frederik Mikelsons (Gentofte Volley - DEN)
Mathias Spendrup Petersen (Hvidovre VK - DEN)
Nikolaj Hjorth (Middelfart VK - DEN)

Centerspiller
Simon Øster Ellegaard Andersen (Middelfart VK - DEN)
Simon Gade (Gentofte Volley - DEN)
Aske Mørkeberg Sørensen (Gentofte Volley - DEN)
Frederik Bo Dahl (Gentofte Volley – DEN)
Nikolaj Hovmann (Hvidovre VK - DEN)
Jeppe Back Nielsen (Middelfart VK - DEN)
Rasmus Mikelsons (Gentofte Volley - DEN)
Nikolas Sebastian Dybkilde Bach (Hvidovre VK - DEN)

Højrekant
Peter Trolle Bonnesen (Gentofte Volley - DEN)
Steen Sørensen - tillige venstrekant (Axis Cuibertin - BEL)
Simon Boye Jørgensen (Hvidovre VK - DEN)

Venstrekant
Peter Jensen (Club Jeunesse Bauchrieh - LIB)
Simon Bitsch (BK Marienlyst - DEN)
Philip Özari (Gentofte Volley - DEN)
Mads Møllgaard (Lünenburg - GER)
Rasmus Breuning (Milano - ITA)
Anders Hartmann (Gentofte Volley - DEN)

Staben omkring herrelandsholdet
Head Coach: Mikael Trolle
Assistant Coach: Kristian Knudsen
Technical Assistant Coach: Peter Borglund
Scout: Francesco Oleni
Team Manager: Sven Brix
Ansvarlig Fysioterapeut: Endnu ikke bekræftet
Sportsmassør: Jakob Lindahl
Læge: Henrik Aagaard
Hvor god er du til at spå om DM-semifinalerne, som begynder på lørdag? Send dine svar til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest den 18/3 kl. 15:00, så deltager du i konkurrencen om 4 billetter til en valgfri DM-finale.

1) Hvem vinder det 1. opgør mellem Køge og Holte?

2) Hvor mange kampe skal Marienlyst og Ishøj bruge for at finde en samlet vinder?

3) Hvem scorer flest point for Marienlyst i semifinalerne?

4) Hvem vinder 2. opgør mellem Brøndby og Amager?

5) Hvor mange kampe skal Amager og Brøndby bruge for at finde en samlet vinder?

6) Hvem scorer flest point for Amager i semifinalerne?

7) Hvem vinder 3. opgør mellem Gentofte og Hvidovre?

8) Hvilken herrespiller laver flest blokadepoint i semifinalerne?

9) Hvilken damespiller laver flest serveesser i semifinalerne?

10) Hvilke 4 hold kvalificerer sig til DM-finalen?

Vinderen af de fire billetter er den person med flest rigtige. Er der flere, som har gættet lige mange rigtige, trækkes der lod.
Det eneste du skal hjælpe med er at sætte nogle net op og skabe rammerne for en sjov, anderledes og hyggelig eftermiddag.

Der er tale om uforpligtende Pop-Up Volley for studerende, og I vil altid være 2 instruktører/værter til stede ved hvert event. Indholdet, længden og stedet for arrangementerne kan tilpasses efter, hvad du ønsker – så alle gode idéer er velkomne.

Det kræver ikke erfaring, hverken som volleyballspiller eller instruktør, men derimod bare at du er socialt anlagt og har lyst til at udvide dine bekendtskaber – herunder at skabe nogle fede relationer til både danske og internationale studerende og andre volleyballentusiaster.

Har dette fanget din interesse? Så meld dig til pop-up-sætningsmødet den 6. april, hvor vi aftaler datoer for, hvornår du kan få mulighed for at hoste et fedt pop-up volley event.

Hvis ikke du har mulighed for at deltage i pop-up-sætningsmødet torsdag den 6. april, vil vi meget gerne høre fra dig alligevel. Send blot en mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

De bedste hilsner
Welcome U

Besøg Welcome U hjemmesiden her. 

Følg med på Facebook her.
Weekenden byder på interessante styrkeprøveforhold, når de ubesejrede tophold i Kvalifikation til Volleyligaen mødes for første gang i gruppespillet.

Både hos damerne og herrerne har to hold markeret sig med to sejre i gruppespillets første to kampe.

Hos damerne er Ikast KFUM det eneste hold fra Volleyligaen i Kvalifikationen. Og midtjyderne topper da også gruppespillet efter de to første kampe med to sejre over DHV Odense (3-0) og VK Vestsjælland (3-1).

Frederiksberg Volley har også vundet deres to første kampe i gruppespillet over selvsamme modstandere, 3-0 over DHV og 3-2 over Vestsjælland.

Dermed er der lagt op til en lille gruppefinale, når Ikast og Frederiksberg mødes i weekenden.

Holdene møder hinanden to gange i gruppespillet, en ude og en hjemme, men opgøret i weekenden er første indbyrdes styrkeprøve hos oprykkerkandidaterne.

Hos herrerne ligger Lyngby-Gladsaxe og VK Vestsjælland nummer 1 og 2 i Kvalifikation til Volleyligaen med to sejre ud af to mulige. Lyngby-Gladsaxe har besejret Amager (3-0) og Aalborg (3-1), mens VK Vestsjælland er noteret for en 3-0-sejr hjemme og en 3-2-sejr ude over Aalborg.

Lyngby-Gladsaxe og VK Vestsjælland krydser klinger i weekenden, hvor vestsjællænderne har fordel af hjemmebane i Korsørhallen.

Følg med Kvalifikation til Volleyligaen på micrositet under VLD og VLH Kvalifikation.
Mandag, 13 marts 2017 09:19

Her er DM-semifinalisterne hos damerne

Holte, Brøndby, Amager og Køge er klar til semifinalerne i kampen om danmarksmesterskabet.

Det står klart, efter Amager og Køge vandt det 3. og altafgørende kvartfinaleopgør i weekenden.

Køge besejrede Fortuna Odense med 3-1 på hjemmebane, efter de to klubber hver havde vundet én kvartfinale.

Amager vandt 3-0 over Elite Volley Aarhus i deres 3. og afgørende kvartfinale.

Dermed avancerer Amager og Køge til semifinalen, hvor Holte og Brøndby venter. Holte og Brøndby spillede sig direkte i DM-semifinalen, da de sluttede som nummer 1 og 2 i grundspillet.

I semifinalerne, der spilles bedst af fem kampe, spiller Køge mod Holte, mens Amager møder Brøndby.

DM-SEMIFINALER, DAMER
18/03, 15:00: Team Køge vs. Holte IF
18/03, 18:00: Amager VK vs. Brøndby VK

21/03, 18:30: Holte IF vs. Team Køge
23/03, 20:00: Brøndby VK vs. Amager VK

25/03, 15:00: Brøndby VK vs. Amager VK
25/03, 18:00: Holte IF vs. Team Køge

28/03, 19:30: Amager VK vs. Brøndby VK
29/03, 20:30: Team Køge vs. Holte IF

01/04, 15:00: Holte IF vs. Team Køge
01/04, 18:00: Brøndby VK vs. Amager VK

- med forbehold for ændringer.
Fredag, 10 marts 2017 09:32

Dobbelt kvartfinalegys lørdag

Begge kvartfinaler hos damerne skal ud i en 3. og altafgørende kamp for at finde de kommende semifinalister. Volley TV viser Køge mod Fortuna Odense lørdag klokken 14:55.

To kampe var ikke nok til af afgøre damernes kvartfinaler, der spilles bedst af tre.

Det står klart, efter Fortuna Odense fik revanche mod Team Køge tirsdag aften med en 3-1-sejr på udebane. Onsdag aften slog Elite Volley Aarhus sin kvartfinalemodstander Amager VK med 3-0 også på udebane.

Dermed bragte klubberne balance i kvartfinaleregnskabet og mødes til en 3. og altafgørende duel om en plads i DM- semifinalen.

Det sker lørdag, når Team Køge møder Fortuna Odense klokken 15.
Klokken 18 spiller Amager VK mod Elite Volley Aarhus.

Volley TV viser Team Køge mod Fortuna Odense, og kommentator Casper Ahlehoff Hansen ser frem til et tæt og spændende opgør:

”Det her bliver med garanti en neglebider af de helt store! Køge kan for første gang nogensinde spille sig i en semifinale, men spørgsmålet er, om de kan få styr på de nerver, der i den grad spillede dem et puds i tirsdags. Det er to hold, der er garant for tætte dueller og kampe, så det her resultat kan ingen spå om,” siger han

Se den afgørende DM-kvartfinale mellem Team Køge og Fortuna Odense direkte på Volley TV lørdag fra klokken 14:55.

Kvartfinaler, damer
11/3, 15:00: Team Køge Volley vs. Fortuna Odense (Asgårdskolen) (Se kampen direkte på Volley TV her)
11/3, 18:00: Amager VK vs. Elite Volley Aarhus (Sundbyhal 2)
Projektet ”Vild med Volley” er i fuld gang og afholder sin første workshop søndag den 12. marts. Hvis du har en god idé til, hvordan man kan styrke volleyball som motionsidræt, kan du stadig nå at byde ind.

Der er lagt op til en god gang hjernegymnastik og lind strøm af gode ideer, når Masterklubber og ressourcepersoner mødes i Marienlystcentret på Fyn i denne weekend.

Sammen skal de idéudvikle på et nyt motionskoncept målrettet motionister i alderen 30-60 år.

”Jeg håber, at dette nye motionstilbud fanger de motionister, som blandt andet søger fleksibilitet, sved på panden og socialt samvær i deres træning,” siger projektleder for Vild med Volley, Julie Elton Koch.

Vild med Volley er en del af idrættens fælles vision ”Bevæg dig for livet” og søger at styrke fundamentet for motionsvolley gennem klubudvikling og aktivitetsudvikling.

Masterklubberne Bedsted, Varde, Sønderborg, VK Vestsjælland, Amager VK og DSIO er centrale drivkræfter i Vild med Volley-projektet, som vil gøre motionsvolleyball til en endnu mere attraktiv og populær motionsidræt.

Alle klubber har kunnet søge om at blive Masterklub og er blevet udvalgt på baggrund af deres arbejde med, eller store potentiale og lyst til udvikling af motionsvolleyball.

Det er stadig muligt at komme med i idéudviklingsfasen. Hvis du har gode ideer og lyst til udvikling, så kontakt projektleder Julie Elton Koch på mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Fredag, 10 marts 2017 08:23

Her er DM-semifinalisterne hos herrerne

Gentofte, Marienlyst, Hvidovre og Ishøj er klar til semifinalerne i kampen om danmarksmesterskabet.

Det står klart, efter både Hvidovre og Ishøj vandt deres to kvartfinaler.

Hvidovre besejrede Middelfart med først 3-1 hjemme og i går aftes med 3-1 ude.
Ishøj slog ligeledes deres modstander ASV med 3-1 både hjemme og ude.

De to sjællandske hold avancerer dermed til semifinalen, hvor Gentofte og Marienlyst venter. Gentofte og Marienlyst spillede sig direkte i DM-semifinalen, da de sluttede som nummer 1 og 2 i grundspillet.

I semifinalerne, der spilles bedst af fem kampe, spiller Hvidovre mod Gentofte, mens Ishøj møder Marienlyst.

DM-SEMIFINALER, HERRER
19/03, 15:00: Hvidovre VK vs. Gentofte Volley, Frihedens Idrætscenter
19/03, 18:00: Ishøj Volley vs. Boldklubben Marienlyst, Ishøj Idrætscenter

22/03, 18:30: Gentofte Volley vs. Hvidovre VK, Kildeskovshal 1
22/03, 20:30: Boldklubben Marienlyst vs. Ishøj Volley, Klostermarkshallen

26/03, 15:00: Boldklubben Marienlyst vs. Ishøj Volley, Marienlyst Centret Hal 4
26/03, 18:00: Gentofte Volley vs. Hvidovre VK, Kildeskovshal 1

30/03, 18:30: Ishøj Volley vs. Boldklubben Marienlyst, Ishøj Idrætscenter
30/03, 20:30: Hvidovre VK vs. Gentofte Volley, Frihedens Idrætscenter

02/04, 15:00: Gentofte Volley vs. Hvidovre VK, Kildeskovshal 1
02/04, 18:00: Boldklubben Marienlyst vs. Ishøj Volley, Marienlyst Centret Hal 4

- med forbehold for ændringer.