Torsdag, 18 maj 2017 11:43

En hel snes U16-hold jagter DM-guld i Odense

Written by
I weekenden kæmper de unge volleyballspillere under 16 år om Danmarksmesterskabet i Højbyhallerne i Odense. Begge finaler streames direkte på Volley TV.

I samarbejde med Fortuna Odense er en halv snes pigehold og en halv snes drengehold klar til at udfordre hinanden på spændstige springserver, mørklæggende blokader og lynhurtigt forsvarsspil i kampen om at blive Danmarks bedste U16 volleyballhold.

De 10 pigehold er: Farum-Holte, Gentofte Volley, Amager VK, Lyngby-Gladsaxe, DHV Odense, RaLyIkast, Vrå, Fortuna Odense, Vestegnens Volley (wildcard) og Ishøj Volley (wildcard).

De 10 drengehold er: Gentofte/Lyngby-Gladsaxe, VK Vestsjælland, Grøndal EV, Hvidovre-Køge, Ikast KFUM, DHV Odense, Jels/Kolding, Ungdomsvolley Sydvest, Fortuna Odense (arrangør) og RS Rødovre-Ishøj (wildcard).

Jagten på DM-guld indledes lørdag kl. 08:30 og afsluttes søndag med pigefinalen kl. 14:00 og drengefinalen kl. 15:15.
Finalerne streames direkte på Volley TV her. 

Kampprogram og holdpræsentationer kan ses her.  

Følg med på den nye Facebookside for ungdoms DM’er i volleyball her.
Read 1220 times Last modified on Mandag, 22 maj 2017 09:23