Mandag, 01 maj 2017 09:54

19 spillere i spil til VM-kvalifikationen

Written by
Foto: Volleyball.lu Foto: Volleyball.lu
Landstræner Sven-Erik Borch Lauridsen har udtaget 19 spillere til damelandsholdets bruttotrup i forberedelserne frem mod VM-kvalifikationen. Og det kan vise sig akkurat lige at være nok.

De danske volleyballkvinder samles på fredag til tryout. Bruttotruppen tæller pt. 19 spillere, og landstræner Sven-Erik Borch Lauridsen er glad for, at han råder over mange spillere, da VM-kvalifikationen falder på et meget uheldigt tidspunkt.

”Vi har en udfordring i, at mange af spillerne får hue på i år. Det betyder, at nogle kan ryge ud og andre komme ind på grund af eksaminer. Det er lidt træls. Derfor har vi også udtaget 19 spillere,” siger han.

Den helt store opgave for de danske volleyballkvinder er VM-kvalifikationen, som begynder den 30. maj. Danmark er i Gruppe E sammen med Aserbajdsjan, Israel, Norge, Holland og Ukraine.

”Vi har en spændende plan foran os med VM-kvalifikation i Aserbajdsjan i slutningen af maj. Vi spiller fem dage i træk. Det bliver både hårdt og fedt. Derfor sigter vi også efter at tage 14 spiller afsted,” siger Sven-Erik Borch Lauridsen.

Inden VM-kvalifikationen spiller Danmark testkampe mod både Estland, Island, Norge.

”Vi prioriterer at spille mange kampe for at komme helt op i gear, så vi kan præstere til VM-kvalifikationen,” siger Sven-Erik Borch Lauridsen, der igen råder over et par velkendte ansigter i landsholdstruppen.

”Det er en spændende trup og et stærkt felt, hvor vi igen har fået Trine Kjelstrup og Eva Bang med. Det er en hardhitter og en rutineret hæver, som giver os lidt flere strenge at spille på,” slutter landstræneren.

Landsholdet samles i den kommende weekend, hvorefter den endelige trup udtages.

DAMELANDSHOLDET 2017, BRUTTOTRUP

Hæver
Eva Mielskov Bang (Brøndby VK – DEN)
Nikoline Maria Mogensen (Holte IF – DEN)
Anne Katrine Ravn (Elite Volley Aarhus – DEN)

Libero
Julie Lyskjær (Elite Volley Aarhus – DEN)
Nora Bjerregård Øland (Team Køge Volley – DEN)

Centerspiller
Paulina Hougaard-Jensen (Colorado State University – USA)
Amalie Langbjerg Lachenmeier (Team Køge Volley – DEN)
Mie Maimann Møller (Fortuna Odense Volley – DEN)
Mette Breuning Nielsen (Fortuna Odense Volley – DEN)
Trine Rask-Nielsen (Elite Volley Aarhus – DEN)
Maia Stripp (Holte IF – DEN)

Kantspillere
Helena Elbæk (Ikast KFUM Volley – DEN)
Isabel Vestergaard Fugmann (Team Køge Volley – DEN)
Trine Noer Kjelstrup (Brøndby VK – DEN)
Emilie Stenholt Krogh (Elite Volley Aarhus – DEN)
Christina Trasbo Michaelsen (Fortuna Odense Volley – DEN)
Nanna Naomi Khan Mølgård (Elite Volley Aarhus – DEN)
Nora Møllgaard (Holte IF – DEN)
Alina Hjorth Sode (Brøndby VK – DEN)
Read 2371 times Last modified on Onsdag, 10 maj 2017 06:57