Fredag, 10 marts 2017 08:36

Sved og socialt samvær – hvad er din idé?

Written by
Foto: Klaus Sletting Foto: Klaus Sletting
Projektet ”Vild med Volley” er i fuld gang og afholder sin første workshop søndag den 12. marts. Hvis du har en god idé til, hvordan man kan styrke volleyball som motionsidræt, kan du stadig nå at byde ind.

Der er lagt op til en god gang hjernegymnastik og lind strøm af gode ideer, når Masterklubber og ressourcepersoner mødes i Marienlystcentret på Fyn i denne weekend.

Sammen skal de idéudvikle på et nyt motionskoncept målrettet motionister i alderen 30-60 år.

”Jeg håber, at dette nye motionstilbud fanger de motionister, som blandt andet søger fleksibilitet, sved på panden og socialt samvær i deres træning,” siger projektleder for Vild med Volley, Julie Elton Koch.

Vild med Volley er en del af idrættens fælles vision ”Bevæg dig for livet” og søger at styrke fundamentet for motionsvolley gennem klubudvikling og aktivitetsudvikling.

Masterklubberne Bedsted, Varde, Sønderborg, VK Vestsjælland, Amager VK og DSIO er centrale drivkræfter i Vild med Volley-projektet, som vil gøre motionsvolleyball til en endnu mere attraktiv og populær motionsidræt.

Alle klubber har kunnet søge om at blive Masterklub og er blevet udvalgt på baggrund af deres arbejde med, eller store potentiale og lyst til udvikling af motionsvolleyball.

Det er stadig muligt at komme med i idéudviklingsfasen. Hvis du har gode ideer og lyst til udvikling, så kontakt projektleder Julie Elton Koch på mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Read 586 times Last modified on Mandag, 13 marts 2017 12:41