Tirsdag, 14 februar 2017 11:23

Skal din klub sælge skrabelodder og hjælpe børn med diabetes?

Written by
Foto: Diabetesforeningen Foto: Diabetesforeningen
Så er det atter tid til, at volleyballklubber kan melde sig til at deltage i Diabetesforeningens skrabelodssalg. Der er gode penge at tjene til fælleskassen ved at sælge skrabelodderne, og samtidig støtter man børn med diabetes.  

Hver gang man sælger et af Diabetesforeningens skrabelodder, går der 9 kroner til sælgeren og 16 kroner til diabetessagen.

Diabetesforeningen bruger overskuddet fra salget til at tilbyde børn med diabetes en mentor, udbyde børne- og familiekurser, støtte forskning i diabetes, samt rådgivning og oplysning om diabetes.

”Diabetesforeningens skrabelotteri er en nem og rigtig god måde for sportsklubber, skoleklasser og andre foreninger at tjene penge på, samtidig med at de støtter en god sag,” siger Søren Biune, chef for marketing og fundraising i Diabetesforeningen.

”Det er helt uden risiko at deltage som sælger, da man bare kan sende usolgte lodder retur til os ganske gratis,” siger han.

Diabetesforeningen har kørt skrabelotteri i en årrække. I 2016 var der flere tusinde sælgere på landsplan fordelt på foreninger, klubber, skoler og lignende.

Salget indbragte cirka 13,5 millioner kroner og gør en kæmpe forskel for Diabetessagen. Omkring 2,5 millioner kroner gik direkte videre til de mange klubber og foreninger, som deltog i salget. Pengene går blandt andet til lejrture, sportsrejser, nyt udstyr, fælles aktiviteter og meget andet.

Tilmeld jer nu
Der er mere end 7.000 gevinster på lodderne til en samlet værdi af mere end 1 million kroner. Heriblandt en Citroën C3 til en værdi af 150.000 kr. samt et drømmerejsegavekort til en værdi af 50.000 kr.

Du melder dig som sælger på hjemmesiden www.diabetes.dk/lotteri eller ved at kontakte Diabetesforeningen på tlf. 63 12 90 17 eller e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Salgsperioden er fra den 1. marts til den 20. juni 2017.
Read 286 times Last modified on Tirsdag, 14 februar 2017 11:36