Lørdag, 14 januar 2017 21:22

HU19: Drømmen om EM er slut

Written by
HU19: Drømmen om EM er slut Photo credits: CEV
Hviderusland – Danmark 3-2 (23-25, 23-25, 25-16, 25-18, 15-7)

I første sæt starter vi med Mads Kyed, Tobias Kjær, August Jelert, Simon Jørgensen, Oskar Madsen og Jacob Brinck. Tobias Kjær indleder kampen med gode servestimer, herunder med fire serveesser. Vores centere får held til at trække den hviderussiske blokade, så vi får god plads på kanterne. Vi vinder sættet 25-23.

Vi fortsætter de gode takter i 2. sæt, hvor Tobias Kjær stadig er vores go-to guy, når det brænder på, og han kvitterer med at vinde en del angrebspoints. Vores centere, Jacob Brinck og August Jelert får stop på flere hviderussiske angreb, som vi får vendt til angrebspoints. Igen i dag kører vi primært med svæveserver, hvilket betyder, at vi kan holde en lav fejlprocent, men stadig presse deres modtagning. Vi får selv holdt modtagningen stabilt, hvilket giver hæver, Mads Kyed, gode muligheder for at få sat spillet godt op, hvilket også afspejler sig i få angrebsfejl. Vi vinder sætter 25-23.

I tredje sæt får vi desværre den hviderussiske blokade til at se voldsomt god ud. Vi bliver flere gange blokket i skoene, hvor vi ikke har nogen mulighed for at sikre. Dette forcerer vores angrebsspil, så vi også laver flere fejl. Vi taber sættet 16-25.

Holdet spiller super fokuseret i 4. sæt på trods af lidt udfordringer med CEVs nye tablet, hvor vi skal indtaste opstillingen. På trods af uvante pladser for flere spillere, går dette faktisk ikke synderligt ud over vores spil. Drengene spiller effektivt i angrebet, og det er faktisk det sæt, hvor vi laver færrest fejl. Ved stillingen 16-17 til Hviderusland, vælger dommeren en ny linje for ført og dømmer ført på vores hæverangreb. Her mister vi total momentum og bliver for passive i modtagningen, vi taber sættet 18-25.

Spillet i 5. sæt bliver simpelthen for passivt – Vi kan ikke holde servetrykket, og hviderusserne har virkelig fået troen på sig selv. Vi kan ikke stå imod det hviderussiske angreb, samtidig med, at vi ikke får side-outet. Vi taber 7-15.

Topscorer: Tobias Kjær med imponerende 23 points.

Bedste modtager bliver Anton Lydolff med 47 % positive og 35 % perfekte, men også Tobias spiller en god modtagningskamp med 53 % positive og 29 % perfekte.

Startopstilling: Mads Kyed, Tobias Kjær, August Jelert, Simon Jørgensen, Oskar Madsen, Jacob Brinck

Indskiftere: Anton Lydolff
Read 662 times Last modified on Lørdag, 14 januar 2017 22:02