Onsdag, 04 januar 2017 09:53

Gentofte fortsætter europæisk eventyr i aften

Written by
Foto: MortenO.com Foto: MortenO.com
Gentofte-mandskabet har nærmest kun lige fået armene ned oven på pokaltriumfen ved Final 4 og sunket nytårskransekagen, inden de skal i den europæiske ild igen i 1/16-finalen i CEV Cuppen.

Gentofte missede Champions League-gruppespillet og træder i stedet ind i 1/16-finalerne i CEV-cuppen.

Her er modstanderen VaLePa Sastamala, der ligger nummer 1 i Finland. Der er ingen tvivl om, at det er et internationalt klassemandskab, som Gentoftes hold er oppe mod. VaLePa har spillet 15 kampe i den finske liga, hvoraf 13 af dem er vundet.

Generelt er det et rigtig stærkt felt, som er tilbage i CEV Cuppen. Fx spiller sidste års Champions League-finalister Trentino mod et andet finsk hold samtidig med Gentofte.

Selvom Gentofte endnu ikke har tabt et eneste sæt i denne sæson mod et dansk hold, må finnerne være klare favoritter.

VaLePa vs. Gentofte spilles klokken 17:30 dansk tid og kan følges på livestream på lalola1 her

Der er returopgør i Gentofte Hallen tirsdag den 17. januar kl. 19:00.
Read 635 times Last modified on Torsdag, 05 januar 2017 08:16