Onsdag, 04 januar 2017 06:00

DU20 og HU21 åbner 2017 med VM-kvalifikation

Written by
Det nye år er kun få dage gammelt, inden to af de danske ungdomslandshold skal i ilden. U20-pigerne og U21-drengene er rejst til henholdsvis Letland og Bulgarien for at spille VM-kvalifikation.

Ungdomslandsholdene samledes allerede den 2. januar for at tage hul på forberedelserne til årets første og største opgave: VM-kvalifikation.

Pigerne er første danske hold i aktion, når de åbner mod værterne Letland fredag den 6. januar. Drengene åbner mod Frankrig dagen efter den 7. januar.

U20-pigerne er havnet i Gruppe A sammen med Kroatien, Tyskland og Letland. Gruppekampene spilles i Letland. Der er i alt fire kvalifikationsgrupper. Gruppevinderen samt de tre bedste 2’ere avancerer til 2. runde i VM-kvalifikationen.

U21-drengene er havnet Gruppe D sammen med Bulgarien og Frankrig. Gruppekampene spilles i Bulgarien. Der er i alt fire kvalifikationsgrupper. Gruppevinderen samt de to bedste 2’ere avancerer til 2. runde i VM-kvalifikationen.

U20-PIGERNES KAMPPROGRAM
6/1, 18:00: Letland vs. Danmark
7/1, 14:30: Tyskland vs. Danmark
8/1, 14:30: Danmark vs. Kroatien

Følg med på CEV’s hjemmeside her. 

U21-DRENGENES KAMPPROGRAM
7/1, 14:00: Danmark vs. Frankrig
8/1, 14:00: Bulgarien vs. Danmark

Følg med på CEV’s hjemmeside her.
Read 390 times Last modified on Tirsdag, 10 januar 2017 09:18