Mandag, 12 december 2016 11:57

Amager vs. Brøndby: Revanches time

Written by
Final 4. Der er dømt revanchebrag, når Amager og Brøndby åbner dette års Final 4 i pokalturneringen. De to hold pressede hinanden ud i en tiebreak-thriller i sidste års semifinale. Nu står de igen over for hinanden i en ny kamp om en plads i pokalfinalen.

Brøndbys damer havde ryggen mod muren bagud 0-2 i sæt i sidste års Final 4-semifinale mod Amager. Men de regerende danmarksmetre fik fightet sig tilbage i kampen, vandt de tre næste sæt og kunne dagen efter hæve pokalen som danske pokalmetre.

Amager-træner Lars Engell ser frem til at få revanche for nederlaget i sidste års semifinale:

”Jeg forventer, at vi presser Brøndby ud samme sted som sidste år. Dér vandt vi de to første sæt, men så havde vi ikke mere energi. Målet i år er igen at gøre dem usikre og tage dem den vej,” siger han.

”Succeskriteriet er, at vi kan give Brøndby absolut maksimal modstand. Så må resultatet falde ud, som det gør. Vi skal skabe en tæt og interessant kamp, som vi naturligvis gerne vil vinde,” siger Lars Engell.

Sværest mulige modstander
I den modsatte lejr har trænerkollega Jens Bang fra Brøndby ikke glemt sidste års tætte semifinale. Han havde gerne set, at Brøndby havde trukket Køge, som møder Holte i den anden semifinale i Final 4.

”Vi har trukket den sværeste modstander i semifinalen. Hvis finalepladsen skal smutte for Holte eller os, så bliver det os,” siger Jens Bang.

”Amager har gjort det godt mod os tidligere. De kan godt gå hen og vinde 1 ud af 10 kampe mod os, og det kan blive semifinalefredagen. Længere væk er de ikke. Men forventningerne er, at det bliver Holte mod os i finalen,” siger han.

De regerende pokalmestre Brøndby er dermed tvunget til at tage det tunge skyts i brug for at være sikre på at kunne forsvare titlen lørdag den 17. december. Og det er en fordel for den mulige finale-modstander, mener Jens Bang:

”Når vi møder Amager, kan vi ikke bruge nogen backup-spillere. Vi er nødt til at spille med de bedste for at komme i finalen. Det giver et større slid på spillerne, som kan blive afgørende i en finale,” siger han.

Semifinalen mellem Amager og Brøndby spilles fredag den 16. december klokken 13:00. Final 4 afvikles i Frederiksberg Hallen.

Der er fri entré til semifinalerne fredag. Billetter til pokalfinalerne lørdag kan købes her. Køber man billet online, kan man tage en ven med gratis. Fri entré for studerende.

Sidste chance for at købe billet til Dansk Volleyball Galla 2016 er nu på onsdag kl. 12.00.

Ny optakt hver dag frem mod Final 4. I morgen: Køge vs. Holte

Read 333 times Last modified on Fredag, 16 december 2016 13:31