Torsdag, 03 november 2016 06:00

Køb billet til Final 4 på nettet og tag en ven med gratis

Written by
Billetsalget til Final 4 er åbnet. Køber du din billet over nettet, kan du tage en person gratis med til pokalfinalerne.

Årets største volleyballevent, Final 4 i pokalturneringen, finder traditionen tro sted den sidste weekend inden jul.

I år er det den 16. og 17. december, at otte af Danmarks bedste hold samles i Frederiksberg Hallen og kæmper om at blive dansk pokalmester 2016.  

Køber du din billet på nettet, kan du tage en ven med gratis. Gå til billetsalget her.

Der er fri entré til semifinalerne fredag den 16. december, mens en voksenbillet til begge pokalfinaler lørdag den 17. december koster 75. kr.. Børn under 16 år kommer gratis ind.

Lørdagen slutter af med et brag, når hele Volleyball Danmark er med til at fejre sporten ved Dansk Volleyball Galla 2016. Køber du billet til gallaen, får du samtidig gratis entré til pokalfinalerne. Gå til billetsalget her.

Det er også muligt at købe billetter til Final 4 i døren.
Read 578 times Last modified on Mandag, 07 november 2016 12:01