Onsdag, 14 september 2016 07:52

Disse volleyherrer skal sende Danmark til EM

Written by
Landstræner Mikael Trolle har sat navne på de 14 spillere, der skal forsøge at kvalificere Danmark til EM. 

Rutinerede udlandsprofessionelle kombineret med unge, talentfulde spillere udgør den landsholdstrup, som fredag, lørdag og søndag skal spille Danmark nærmere EM 2017.

”Jeg håber, at vi kvalificerer os til EM. Vi kommer til at spille vores chance fuldt ud. Jeg er meget privilegeret af at have en historisk bred trup med mange rigtig dygtige spillere til rådighed,” siger landstræner Mikael Trolle.

”Truppen består af et rigtig god mix af unge talenter og rutinerede kræfter. Vi har flere gode spillere på alle pladser, så har vi mulighed for at bytte rundt og hele tiden forsøge presse modstanderne maksimalt. Samtidig lægger vi ikke al ansvaret på én spiller,” siger han.

”En kæmpe cadeau til hele truppen, som lægger alt til side for at træne og spille disse kvalifikationskampe. Uanset hvordan det går, tegner det meget lyst for fremtidige kvalifikationer til store, internationale mesterskaber. Vores målrettede og kontinuerlige talentudvikling har skabt en stor talentmasse, som allerede er en del af eller banker på døren til A-landsholdet.”

Danmarks modstandere i EM-kvalifikationen er Sverige, Portugal og Finland. Kampene spilles i Humlehøj Hallen i Sønderborg den 16.-18. september.

Danmarks kampe streames på ZibraSport.dk og DR.dk.

A-LANDSHOLDET TIL EM-KVALIFIKATIONEN

Hævere:
Axel Jacobsen (Bolivar - ARG)
Sebastian Mikelsons (Gentofte Volley - DEN)

Centre:
Aske Mørkeberg Sørensen (Gentofte Volley - DEN)
Nicolai Houmann (Hvidovre - DEN)
Simon Øster Ellegaard Andersen (Middelfart - DEN)
Simon Gade (Gentofte Volley - DEN)

Højrekant:
Peter Trolle Bonnesen (Gentofte Volley - DEN)
Mads Ditlevsen (Abu Dhabi, UAE)

Venstrekant (enkelte spillere dækker flere positioner):
Simon Ostenfeld Bitsch - tillige libero (Marienlyst - DEN)
Nikolaj Hjort - tillige libero (Marienlyst - DEN)
Peter Kromann Jensen (Tannourine Club - LIB)
Mads Møllgaard (Gentofte Volley - DEN)
Rasmus Breuning Nielsen (Power Volley Milano - ITA)
Philip Özari (Gentofte Volley - DEN)

KAMPPROGRAM EM-KVALIFIKATION, SØNDERBORG

16. september
16:00: Portugal – Finland (streames på ZibraSport.dk og DR.dk)
19:00: Danmark – Sverige (streames på ZibraSport.dk og DR.dk)

17. september
16:00: Finland – Sverige (streames på ZibraSport.dk og DR.dk)
19:00: Portugal – Danmark (streames på ZibraSport.dk og DR.dk)

18. september
16:00: Sverige – Portugal
19:00: Finland – Danmark (streames på ZibraSport.dk og DR.dk)
Read 1308 times Last modified on Fredag, 16 september 2016 10:58