Mandag, 15 august 2016 08:39

Kids- og ungdomssamling 2016 kommer rundt i hele landet

Written by
Som noget helt nyt afholder Volleyball Danmark hele fem Kids- og ungdomssamlinger rundt i hele landet. Samlingerne fokuserer i år på kommunikation samt berører den perfekte træningsplan og optimering af skolestævner.

Så sent som sidste år var der én Kidsklubsamling, ét sted i Danmark.

Det bliver der lavet om på i år, hvor Kidsklubsamlingen udvides til også at omfatte ungdom, og der afholdes fem samlinger over hele landet.

”Formålet med Kids- og ungdomssamlingerne er at styrke samarbejdet mellem Volleyball Danmark og klubberne samt samarbejdet mellem klubberne,” siger Christina Attrup Juhl, teamleder i Volleyball Danmark.

”Kids- og ungdomssamlingerne er en god mulighed for at byde ind på forbundets aktiviteter, møde og dele successer og udfordringer med de andre volleyball-ildsjæle og bare have en hyggelig og inspirerende aften,” siger hun.

Temaet for aftenen er kommunikation, og deltagerne får mulighed for at debattere, hvordan klubberne og Volleyball Danmark kommunikerer sammen. 

Kids- og ungdomssamlingerne runder også den perfekte træningsplan og optimering af skolestævner.

Målgruppen for denne lederdag er ALLE frivillige, der er omkring børn og unge i klubberne. Det være sig trænere, ledere og forældre i klubberne.

Allerede torsdag den 25. august afholdes den 1. Kids- og ungdomssamling i Volleyball Nordjylland. Sidste frist for tilmelding er 5 dage før.

De fire øvrige Kids- og ungdomssamlinger afholdes onsdag den 14. september. Her er seneste frist for tilmelding fredag den 9. september.

Læs mere og tilmeld dig her.

Tider og steder
Volleyball Nordjylland: Torsdag den 25. august klokken kl. 18-21
Midtjyllands Volleyball Kreds: Onsdag den 14. september kl. 18-21
Volleyball Sydjylland: Onsdag den 14. september kl. 18-21
Fyns Volleyball Kreds: Onsdag den 14. september kl. 18-21
Sjællands Volleyball Kreds: Onsdag den 14. september kl. 18-21 
Read 671 times Last modified on Mandag, 05 september 2016 15:16