Tirsdag, 03 maj 2016 07:00

Video: Herrelandsholdet tester mod Østrig i første forberedelse frem mod European League

Written by
De danske volleyherrer tager torsdag til Østrig, hvor de tester to gange mod værterne. Se video.

European League begynder den 10. juni. Inden da skal herrelandsholdet spilles sammen, og første skridt på vejen mod European League-form skal tages i Østrig.

”Vi tænker relativt meget på European League allerede. Der er en helt speciel måde, jeg gerne vil spille på. Der er nogle elementer i vores spil og for hver enkelt spiller, som skal på plads, når vi kommer til European League,” siger landstræner Mikael Trolle.

Han håber, at landsholdet kommer tilbage med en masse svar på, hvordan de bliver helt skarpe frem mod European League.

”Østrig-kampene er ikke super vigtige med hensyn til resultatet. Vi ligger meget tæt med Østrig. De har været i gang et godt stykke tid, da de skal spille 1. runde i kvalifikationen til EM, hvor vi først skal til at spille os i gang nu, da vi først skal være klar til European League,” siger Mikael Trolle.



I European League er de danske volleyherrer havnet i Gruppe A sammen med Albanien, Bulgarien og Makedonien.

Kampene afvikles over to runder, hvor der spilles alle mod alle. Første runde spilles i Bulgarien den 10.-12. juni, mens 2. runde spilles i Makedonien den 17.-19. juni. Kvalificerer herrelandsholdet sig til Final 4, spilles denne den 1.-2. juli. 

I næste uge spiller de danske volleyherrer landskampe mod Israel på hjemmebane.

A-LANDSHOLDET 25. APRIL TIL JULI 2016

Hævere:
Axel Jacobsen (UPCN San Juan - ARG)
Casper Olesen (Gentofte Volley - DEN)

Centre:
Aske Mørkeberg Sørensen (Gentofte Volley - DEN)
Nicolai Houmann (Hvidovre - DEN)
Rune Rye Huus (Gentofte Volley - DEN)
Simon Øster Ellegaard Andersen (Middelfart - DEN)
Simon Gade (Gentofte Volley - DEN)

Højrekant:
Peter Trolle Bonnesen (Gentofte Volley - DEN)

Venstrekant (enkelte spillere dækker flere positioner):
Simon Ostenfeld Bitsch - tillige libero (Marienlyst - DEN)
Nikolaj Hjort - tillige libero (Marienlyst - DEN)
Peter Kromann Jensen (Prefaxis Menen - BEL)
Mads Møllgaard (Gentofte Volley - DEN)
Oscar Møllgaard - tillige højrekant (Gentofte Volley - DEN)
Rasmus Breuning Nielsen (Waremme VBC - BEL)
Steen Lyngø Sørensen - tillige højrekant (Marienlyst - DEN)
Philip Özari (Gentofte Volley - DEN)

FAKTA EUROPEAN LEAGUE 2016
- 2016 CEV Volleyball European League spilles over to runder.
- Der spilles alle mod alle i begge runder.
- 1. runde spilles i Bulgarien den 10.-12. juni.
- 2. runde spilles i Makedonien den 17.-19. juni.
- Kvalificerer herrelandsholdet sig til Final 4, spilles denne den 1.-2. juli. 
- Danmark spiller i Gruppe A sammen med Albanien, Bulgarien og Makedonien.
- Det er femte år i træk, at herrelandsholdet er med i European League
- Bedste resultat: Nr. 7 ud af 12 deltagende nationer i 2015
- Danmark ligger nr. 24 på Europaranglisten

Read 223 times Last modified on Tirsdag, 03 maj 2016 07:46