Tirsdag, 03 maj 2016 06:00

Etisk Kodeks i forbindelse med klubskifte for ungdomsspillere

Written by
Volleyballsæsonen er gået på hæld, og mange spillere overvejer et klubskifte i forbindelse med den nye sæson. Dansk Volleyball Forbund opfordrer til, at et eventuelle klubskifte sker på et åbent og oplyst grundlag og tager udgangspunkt i spillernes og holdenes bedste.

Hvor skal jeg spille i næste sæson? Det spørgsmål står mange af landets volleyballspillere med i disse dage, hvor sæsonen er slut og overvejelserne omkring fremtiden melder sig på banen.

Det gælder både seniorspillerne, men også ungdomsspillere, der sammen med deres forældre overvejer, hvordan de bedst fortsætter deres udvikling.

Dansk Volleyball Forbund vil i den forbindelse minde om vores etiske kodeks ved klubskifte for ungdomsspillere under 18 år, hvor følgende blev besluttet af Dansk Volleyball Forbunds bestyrelse i 2013:

”Ved et foreslået klubskifte for spillere under 18 år, som ikke er initieret af spilleren selv eller af forældrene, bør der forudgående være en kommunikation mellem ledere i begge involverede klubber, spilleren og dennes forældre” (læs også her).

Read 719 times Last modified on Tirsdag, 17 maj 2016 06:52