Lørdag, 16 april 2016 15:34

Årtiets dommer lægger fløjten på hylden

Written by
Efter 40 år i den røde dommertrøje lægger Hans-Ole Nielsen nu fløjten på hylden og indstiller sin aktive dommerkarriere. Sidste optræden var DM-finalen mellem Gentofte og Marienlyst.

60-årige Hans-Ole Nielsen takker af som topdommer efter 1.514 kampe i danmarksturneringen, 42 internationale kampe samt et hav af blandt andet ungdomsmesterskaber og kredskampe.

Hans-Ole Nielsen, også kaldet Hassan, siger nu farvel til den aktive del af dommergerningen.

Han har været en dygtig og populær dommer i Volleyligaen, hvor spillerne i imponerende 10 år i træk har stemt ham ind som Årets Dommer, senest i år.

Hans-Ole Nielsen fortsætter som formand for dommerstyregruppen.

Read 438 times